Overraskende mange vil hellere droppe sex end det her
foto: Shutterstock
De fleste moderne mennesker har et særdeles tæt forhold til deres smartphone. Ja, faktisk er det næsten misvisende at kalde det for en telefon, for det lille apparat der nærmest permanent ligger fastklæbet i store dele af den danske befolknings hænder, er for mange nærmere en livsnerve.
> Sexstillinger der virker! Se billedgalleriet her
Hellere i digital kontakt end kropskontakt
Alligevel kommer det nok bag på mange, at resultatet af en amerikansk undersøgelse, foretaget af Huffington Post, om kvinders mobilvaner afslørede, at omtrent 50 procent af respondenterne hellere ville droppe sex i en måned, end at undvære deres smartphone.
Derudover var det næsten 70 procent af kvinderne, der både sov og spiste middag med smartphonen i deres absolutte nærhed, og halvdelen tjekkede deres telefon mindst en gang hvert kvarter.
> Sådan rider du ham bedst - få guiden her
Smartphones er hot - Sociale medier er not
Udover at afsløre, at kvinder hellere vil hygge med deres smartphone end med en sengepartner, viste studiet også, at næsten 80 procent af deltagerne i undersøgelsen havde overvejet at slette deres profiler på sociale medier som Facebook og Twitter. Årsagerne var blandt andet, at kvinderne følte, at de blev mere fremmedgjort overfor deres fysiske omgivelser, fik for meget drama ind i livet og at det skabte jalousi.
Indbyggede paradokser
Dette til trods for disse benspænd ville et overvældende flertal af kvinderne, lidt over 70 procent, ikke ønske, at tilstandene var som før, at vi fik internettet, og, morsomt nok, hele 74 procent af deltagerne mente ikke selv, at de var afhængige af deres digitale anordninger som smartphones, tablets og computere.