Hjemmelavet kagemand
Tid: 15 minutter.Bagetid: 30 minutter.Antal personer: 8-10.
DET SKAL DU BRUGE3 dl vand75 g smør150 g hvedemel3 store ægen sprøjtepose med rund tylle
GLASUR3 dl flormelis2-3 spsk. vandevt. kakaopulver
PYNTfx blandet slik eller frysetørrede bær og hakkede nødder og chokolade
PRØV OGSÅ: En kagemand er ligesom havregrynskugler en rigtig børnedessert. Tag børnene med i køkkenet og lav de lækreste havregrynskugler - få opskriften her Opskrift - sådan laver du hjemmelavet kagemand
1. Bring vand og smør i kog i en gryde. Hæld blandingen i en skål, og tilsæt hvedemelet under konstant omrøring. Lad dejen køle lidt af, og pisk derefter æggene i 1 ad gangen. Pisk godt mellem hvert æg – dejen skal være glat og ensartet, før du tilsætter mere æg. 2. Forvarm ovnen til 200° ved almindelig over- og undervarme, brug ikke varmluft. Fyld den klæbrige vandbakkelsesdej i en sprøjtepose. Sprøjt massen ud i den ønskede form på en bageplade beklædt med bagepapir. Dejen skal have en tykkelse på ca. 1 cm. Bag kagemanden eller -konen i ovnen i ca. 30 minutter, til den er gylden. Lad den køle helt af. 3. GLASUR: Rør flormelis og vand sammen til en tyk glasur. Tilsæt evt. kakaopulver, og dekorér kagen med glasur og pynt efter eget valg.
TIP: Vandbakkelsesdej kan være besværlig at arbejde med. Det er vigtigt, at du bager ved almindelig over- og undervarme, ikke ved varmluft. Tag ikke kagen for tidligt ud af ovnen, og undgå at åbne ovndøren under bagningen, da kagen så vil falde sammen.