Brev til Renée: Jeg føler, min mand har misbrugt vores tillid

Kære Renée

Hvordan kommer jeg dog videre og væk fra skuffelsen over min mand?

På et tidspunkt fortalte jeg min mand, at jeg syntes, jeg havde svært ved at få trænet min bækkenbund op efter mine børns fødsler.

Jeg sagde, at jeg gerne ville undersøges ordentligt, da jeg ikke mente, den træning, jeg lavede, gav nok pote. Jeg træner nemlig meget, og jeg burde have en superfin bækkenbund. En aften har vi gæster, og der bliver snakket om at have strømper på i sengen.

Hertil siger vores mandlige gæst: ”Nå, så er det bare, om man er stram nok!”. Min mand svarer kort, at der nu ikke er noget galt lige dér.

Efterfølgende konfronterer jeg min mand, og jeg spørger ham, om han har sagt noget til vennen.

Han nægter at have sagt noget som helst, og han siger, at det er mig, der fuldstændig har misfortolket bemærkningen. Jeg mener bare, at det er noget mærkeligt noget at sige.

Lige nu føler jeg mig såret og skuffet, da det er et meget personligt emne for mig, som bør være fortroligt mellem min mand og mig.

Det er så slemt, at jeg slet ikke kan tænke tanken om at gå i seng med min mand lige foreløbig. Men er jeg bare for sensitiv?

Det mener jeg ikke selv, jeg er.

Mit dilemma virker umuligt at snakke med nogen om, så jeg håber, du kan hjælpe.

Venlig hilsen Den frustrerede

Kære frustrerede

Det er altid tungt, når man føler sig svigtet eller oplever, at en, der står én meget nær, dolker én i ryggen.

Hvis det virkelig er det, der er sket, kan jeg sagtens forstå, du er blevet såret over det. Om man har en bækkenbund, der er veltrænet eller ej, er selvfølgelig et sårbart emne for de fleste kvinder – og dermed også dig.

Jeg forstår din sårbarhed sådan, at det for dig også handler om, hvorvidt du er stram eller trænet nok, når du og din mand har samleje.

Særligt fordi du lægger vægt på den udveksling, der var mellem din mand og hans ven.

Men selv om kommentarerne fra vennen og din mand godt kan passe ind i din og din mands snak om din bækkenbund, så er jeg altså ikke sikker på, den gør det.

Det kan selvfølgelig også være, jeg tolker det sådan, fordi jeg ikke var der i situationen og derfor hverken hørte tonefald og kontekst.

Jeg forstår ikke sammenhængen mellem at have strømper på i sengen og så den efterfølgende kommentar om at være stram nok. Hvordan kommer en snak om ankelsokker i sengen til at handle om, hvorvidt din bækkenbund er stram nok eller ej?

Det er et spring, jeg hverken kan finde hoved eller hale i. Men selv om jeg ikke helt kan få det til at hænge sammen, betyder det ikke, at det ikke er sådan.

Du var der, og du mærkede stemningen. Det var dig, der hørte ordene, og din følelse var, at din mand havde ”noget” sammen med sin ven, som handlede om dig og din bækkenbund.

Selvfølgelig er det muligt, at din mand har betroet sig til sin ven og fortalt, at du er utilfreds med din bækkenbundstræning. Og ja, så er det selvfølgelig også muligt, at din mand og hans ven har moret sig over det på din bekostning!

Men du har konfronteret din mand, og han benægter, at der er nogen sammenhæng.

Det gør, at du er lidt på bar bund i efterforskningen. Hvis din mand på ingen måde vil gå til bekendelse, så har du et valg: Enten konfronterer du hans ven og forsøger at hive sandheden ud af ham, eller også giver du slip på det nu.

Hvorvidt du vælger det ene eller det andet, vil nok afhænge af, hvor såret du er, men så sandelig også hvor nidkær du er, når det kommer til at få svesken på disken og sandheden frem i lyset.

Personligt tror jeg, jeg ville lade det fare, og det er også det, jeg vil råde dig til. Du elsker din mand, han elsker dig.

Og selv om han måske har sagt noget til sin ven, er det ikke nok til, at I skal gå fra hinanden. Det går jeg i hvert fald ikke ud fra?

Det, du får ud af at holde luften kold og nægte at gå i seng med din mand, er jo også, at du kommer til at straffe dig selv.

Når du ikke vil gå i seng med ham, betyder det også, at du ikke selv får den nærhed eller sex – og det er ingen rar tanke.

Helt konkret synes jeg, det er vigtigt at gøre din mand klar over, hvor sårbar du er på det her område, og derefter få ham til at love, at uanset hvordan fortiden har været, må han i fremtiden aldrig diskutere det med andre end dig.

Du ønsker ikke, at nogen uden for jeres ægteskab ved noget om din bækkenbund, og du ser det som et stort svigt, hvis han ikke respekterer dit ønske.

Desuden kunne det også være godt for dig at få snakket din sårbarhed igennem med din mand. Det kan godt være, du oplever, du ikke er stram nok, samtidig med at din mand overhovedet ikke har samme oplevelse.

Så måske det kunne være dejligt for dig at høre din mand sige, at du er fuldstændig perfekt, som du er?

Kærlig hilsen Renée