Chefredaktøren: Vov lidt mere ærlighed

Vi tror altid, at alle andre er så skide perfekte. Sådan har jeg det i hvert fald. Tænker, at jeg er den eneste, der ikke kommer med hjemmebag, men købekager. Den eneste, der ikke har en søn, der får lutter 12-taller. Den eneste, der har et par skumle hemmeligheder gemt i min fortid.

Så åbner jeg denne uges femina og bliver mindet om, at sandheden heldigvis er en helt anden. Vi er ALLE fyldt med hemmeligheder, fejl, ups'ere, sorg og hårdtkøbte erfaringer. Det er bare så få, der taler højt om det og indrømmer det. Derfor har jeg også lyst til at knuselsker forfatter Pia Busk (mød hende i denne uges femina) herfra og til evigheden i taknemmelighed over, at hun nu vælger at være åben omkring hendes fortid som stofmisbruger og topløs servetrice. Hvad der fik hende ud på det sidespor. Hvad der fik hende tilbage igen. Og hvordan skam siden da har lagt et låg på den store del af hende, som hendes fortid er en del af.

Og vi har BRUG for den type historier, for ærlighed, for sårbarhed! For at blive klogere, blive mere accepterende - af os selv og andre - for at føle os lidt mindre alene og for at finde håb! Og en følelse af fællesskab. For som Pia har erfaret efter hendes digtsamling om hendes fortid "Corinna og jeg" udkom, har hun kun mødt sympati fra omverden og behøver ikke længere skamme sig. Det er da smukt. "Hvo intet vover, intet vinder." Jeg stemmer for, at vi skal vove lidt mere. Åbenhjertighed og ærlighed. Tak, Pia Busk.

Camilla Kjems