Sådan føles det at få at vide, at man er disponeret for depression

Hvad viste kortlægningen af dine gener?

– Min familie er fyldt med depressive mennesker, og man ved, at depression er omkring 40 procent arvelig. Så jeg ville gerne vide, om jeg derfor også selv havde tendens til det? Jeg havde de sårbare varianter af en håndfuld vigtige gener, fortalte lægen mig, da jeg fik lavet kortlægningen på Rigshospitalet, hvilket betød, at jeg var meget disponeret for depression.

Hvordan føltes det at få den besked?

– Jamen, jeg fik en følelse af, at jeg havde tabt i det genetiske lotteri. Jeg fik en fornemmelse af at synke. En følelse af, at der ikke var noget at gøre, jeg var bare dømt til at blive depressiv. Håbløsheden greb mig, da jeg sad der.

- Men så sagde lægen til mig, at der også var en anden side: Min sammensætning af gener kunne også være ganske glimrende, hvis man havde haft en o.k. almindelig god opvækst. Når man har mange sårbare gener, er man nemlig også meget åben og formbar. Man har potentiale for at bruge sin sårbare side kreativt – ikke bare blive deprimeret.

LÆS OGSÅ: 5 depressionsfælder - og hvordan du undgår dem

- Og da lægen sagde det, var det som at blive trukket igennem en tidstunnel: Jeg så mine forældre på ny. Hvor jeg tidligere havde fokuseret på alt det, jeg synes, at de havde gjort ad helvede til, så jeg lige pludselig på, hvad de havde gjort godt. Jeg så på alt det, der var smukt.

Hvordan har du brugt gentesten efterfølgende?

– Jeg ved, at min gensammensætning faktisk ikke kun er dårlig. Jeg ser mig selv på en ny måde, selv om min mor døde, da jeg 18 år, og mine forældre blev skilt, har jeg alligevel fået en masse godt med. Jeg har kunnet udfolde mig kreativt igennem mine skriverier, hvor jeg kunne have været blevet meget mere depressiv. Og det, at jeg har haft flere depressioner i løbet af mit liv, tror jeg også har givet mig noget mere at byde på som menneske og en større og dybere forståelse af livets mange sider, end hvis jeg bare havde været glad. Jeg har brugt gentesten til at komme overens med, hvem jeg er. Jeg ønsker ikke længere at være en anden.