Brev til Renée: Hjælp! Min mand har fået en mental hjerneblødning

Hej Renée Jeg har været gift med min mand i 23 år, og sammen har vi tre voksne børn. For lidt over et år siden begynder min mand at ændre adfærd. Han er 56, og pludselig vil han have langt hår og læderjakke. Han begynder også at være nedladende over for vores venner ... siger, de er kedelige, gamle, borgerlige og snobbede. Han taber sig og bliver konstant fokuseret på, om han er for tyk. Han bliver provokerende over for mig og udviser jalousi, som han aldrig har gjort før. Herefter vælger han at flytte væk i to uger, men kommer grædende tilbage og fortæller børnene og mig, han er ked af det og aldrig vil udsætte os for lignende igen. Så følger en god tid med weekendture, masser af knus, sex og hygge. Alt ser lyst ud. Men fire dage efter at vi er kommet hjem fra ferie, siger han, at han vil flytte, fordi vi er vokset fra hinanden. Nu er det så kommet frem, at han har været mig utro. Indtil for et par dage siden har han påstået, at han ikke er sammen med den nye kvinde, men vores venner fortæller, at det ikke er sandt. Han er desuden ikke til at få fat på, da han slukker sin telefon og hverken besvarer sms’er eller mails. Vores børn ønsker ingen kontakt til ham, da han lyver konstant og sågar har sagt, at der ikke er plads til dem i hans liv. Vi er nu flyttet fra vores fælles hus for at komme videre, selv om min mand gerne så, vores børn blev boende, så de kunne passe på huset. Jeg har det meget svært, for jeg har svært ved at komme over det og videre. Det virker, som om han kun kan være i sig selv, og at han fortrænger, hvad der sker. Det går nok først op for ham, hvad der er sket, når huset er tomt, og han kan se, hvad han har mistet. Han vil have sin frihed igen, siger han, holde foredrag og cykle omkring. Alt det har han altid gjort med vores opbakning. Han gør ikke noget for at få kontakt til børnene – faktisk siger han, at de skal få sig et liv og komme videre, for de er ikke de eneste i Danmark, der står i deres situation. Han har altid været en kærlig mand, og vi kan slet ikke kende hans vrede. Vi kan ikke tro andet, end at han på et tidspunkt vågner og ser, hvad han har sat på spil. Hilsen en meget ulykkelig ekshustru

Kære ulykkelige ekshustru Jeg kunne mærke din fortvivlelse helt ud i fødderne, mens jeg læste, og helt ærligt, det virker jo også, som om din eksmand har fået en hjerneblødning. Jeg ved godt, han ikke har en hjerneskade, men hans adfærd bærer præg af så lidt omsorg og kærlighed, at det er den tanke, man får! Ja, det mener jeg. Det lyder fuldstændig skørt, hvad han har gang i. En mand, du har været gift med hele dit liv, som pludselig hverken kerer sig om dig eller jeres børn, men kun har sig selv og sin egen egoisme for øje. Uden tanke for, at den splittelse og opløsning, han udsætter alle for, selvfølgelig har stor psykologisk og følelsesmæssig påvirkning på dig og jeres fælles børn. Hvis din mand er blevet forelsket i en anden kvinde, så er det sådan, det er. Den slags sker, og selv om det er smerteligt for familien, så er det ingen forbrydelse og ikke noget, vi kan forhindre helt. Men fra at være forelsket og vælge den forelskelse frem for familien er der bare langt til at behandle den familie, som om den ikke eksisterer. Det virker skørt, ubarmhjertigt og egoistisk. Det kunne ”bare” være et udslag af panikalder, for noget af det, du beskriver, har man hørt om før: Mænd i 50’erne køber pludselig motorcykel og læderjakke og finder en kæreste, der er 20 år yngre. Alt sammen, fordi de simpelthen bliver så rædselsslagne for at blive ældre, at de desperat forsøger at ignorere det faktum, at tidens tand kan ingen stoppe. Du stiller ikke rigtig noget spørgsmål, men slutter af med, at du og dine børn håber, han en dag ”vågner op” og ser, hvad det er, han har sat over styr. Da jeg læste det, spekulerede jeg på, hvorvidt det er din intention at vente på, at din mand skal opnå den erkendelse og komme tilbage. Lige om lidt sker der en kæmpe forandring for dig: Du skal væk fra et hus, du har været i i mange år. Det kan skabe utryghed, men det kan også være oplivende og fornyende og give energi til at ændre nogle af de mønstre, du ikke har lyst til at være i. Det vil selvfølgelig blive tungt, især fordi du ikke selv har valgt det, men jeg tænker også, det kan være en mulighed for at opleve nye aspekter af livet. I hvert fald er det det råd, jeg har tænkt mig at give dig.

Din mand virker uden for pædagogisk rækkevidde lige nu, så jeg synes, du skal forsøge at give slip på ham og på tanken om, at han vender tilbage. Hvis han nogensinde gør det, vil alt alligevel være forandret, og det fundament, I eventuelt skulle begynde på, vil være meget anderledes end den baggrund, han forlod. Måske kommer han tilbage, måske gør han ikke. At spekulere i det er kun at anbringe dig selv i en transithal, hvor man kun opholder sig, indtil man skal videre med næste fly. Du er over 50, og du har overhovedet ikke tid til at sidde i en transithal. Derfor synes jeg, du skal få fat i en psykolog, så du kan komme i gang med at få bearbejdet det enorme svigt. Du skal bede om hjælp til at give slip på vreden og sorgen, for de er begge to et par tunge rejsekammerater. Du er på vej ud på en helt ny rejse nu, og de vil begge veje alt for meget i kufferten. Jeg ved ikke, om det lyder skørt, men hvis du på nogen måde kan begynde at se fremad, så tror jeg, der venter et nyt liv rundt om hjørnet. Det svigt, du har været udsat for, kan du aldrig tage væk. Men du kan bestemme, hvorvidt det skal fylde og forpeste dit liv, eller om det ”bare” skal være derinde et sted som en smertefuld klump, du indimellem kommer forbi, men som ikke forhindrer dig i at leve et nyt liv fuldt ud. Kærlig hilsen Renée LÆS OGSÅ: Skal jeg advare den nye kvinde om min eksmand? Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere