Slip af med konstant sult og de ekstra kilo

Spis mere fedt, hvis du vil tabe fedt.

Så enkelt kan det egentlig siges, og selv om det ikke er fuldkommen ny viden, så er den allerseneste forskning inden for sult og overvægt alligevel banebrydende. Især for de kvinder, der egentlig ikke synes, de spiser så forfærdelig meget, og som konstant føler sig småsultne, og som uretfærdigvis alligevel kronisk kæmper med vægten, siger den amerikanske læge og forfatter David Ludwig i bogen ”Altid sulten?” (Gyldendal), som har ligget på de amerikanske bestsellerlister i et halvt år.

Vi skal ifølge Ludwig til at omprogrammere vores fedtceller, for det er nemlig på grund af dem, så få er i stand til at opnå en sundere og pænere vægt og holde den uden problemer.

– Fedtcellerne er simpelthen desperate. De gængse slankekure og den magre kost, som mange kvinder vælger at leve på, uden ost, smør og olie og uden for meget kød, stresser kroppen. Fedtcellerne hamstrer simpelthen kalorier og rager til sig, hver gang du spiser, så resten af kroppen ikke får næring nok. Resultatet er, at vi bliver sultne på en ”ind til benet”-måde, og stofskiftet går i bund, hvilket ikke kan undgå at få os til at tage på. Når vi så skærer yderligere ned på kalorierne for at slippe for kiloene, bliver det en magtkamp mellem viljestyrke og krop. Som kroppen i øvrigt altid vinder, forklarer den amerikanske fedmeekspert drilsk.

Sandheden er, at fedtcellerne bare er sultne og fejlkodede. De skriger på mad hele tiden, ikke for at ødelægge dit liv og din moral, men slet og ret fordi de vil sikre sig, at de – og du – overlever. Jamen, hvis jeg ikke hele tiden tæller kalorier og passer på, hvad jeg spiser, ender jeg jo med at tage på og på, tænker de fleste. Men det er præcis, hvad David Ludwig har fundet ud af ikke sker. Hans bestseller har opskriften på, hvordan man får fedtcellerne til at fungere normalt igen. Og det er en kur, der består af tre forskellige faser, plus en vedligeholdelsesfase:

Fase 1

Fase 1 går ud på at slippe af med den ustyrlige spisetrang. Fasen er sat til ca. 14 dage, hvor du starter med at fjerne alle kornprodukter og kartofler plus sukker og alkohol fra din kost. I stedet må du få avocado, nødder, olivenolie, fuldfede mejeriprodukter; kort sagt fødevarer med et lavt glykæmisk indeks (det vil sige, at det påvirker dit blodsukker minimalt, red.). Helt generelt vil din kost i de to uger bestå af 50 procent fedt og kun 25 procent kulhydrat primært fra grøntsager og 25 procent protein. På menuen står fedtmarmoreret kød, fjerkræ med skind (!), fede fisk og æg, tofu og ost. Derudover skal du spise sauce, dressing, piskefløde og smør, evt. nøddesmør eller avocado, hver dag.

De uger, hvor du går over til at spise mere fedt, end du sikkert har gjort i årevis, kan være lidt hårde. Det anbefales, at du drikker masser af vand for at hjælpe kroppens udrensningsproces, sørger for at tage det med ro i hverdagen, får sovet en masse og eventuelt prøver at meditere eller dyrke yoga. Du opfordres til at indføre en såkaldt passe giata daglig. Ordet er italiensk og betyder ”lille gåtur”, og meningen er ikke, at du skal dyrke motion, men derimod at du skal bevæge dig stille og roligt og helst som nedtælling til en god nattesøvn.

I fase 1 vil du opleve, at du ikke er spor sulten. Kroppen er mest træt, fordi den er ved at omstille sig.

LÆS OGSÅ: LCHF - Low Carb High Fat kost, der får dig til at smide de ekstra kilo

Fase 2

I fase 2 gælder det den egentlige ”fedt-omprogrammering”, og den fase strækker sig fra fire uger til seks måneder, afhængig af hvor meget du skal tabe, og hvor godt din krop responderer. Ifølge David Ludwig vil du formentlig allerede have tabt et halvt til to kilo i fase 1.

Fase 2 har de samme grundregler som fase 1. Man kan skære en anelse ned på fedtindtaget, fordi fedtcellerne nu ikke længere ”skriger” på fedt og tror, de sulter, og der er plads til lidt flere kulhydrater, for eksempel fuldkornsris, brune ris, hel hvede, quinoa, byg, knækkede havrekerner, sød kartoffel og græskar (almindelige kartofler og brød er absolut no-go).

I fase 2 er det – ud over kosten – det mentale, du skal fokusere på. Vær opmærksom på din måde at forholde dig til mad og faste måltider på. Er du for eksempel stadig fanget i en trang efter bestemte ting som chokolade, slik eller brød? Og får du især trang til de ting, når du er træt og stresset? Hvad kan du gøre i stedet? Hjælper det at spise sprøde grøntsager med misodip, når trangen til chips melder sig, eller ikke?

– Skulle de lidt løsere rammer i fase 2 betyde, at du kommer til at ”hoppe helt af vognen” og spise, som du plejer, skal du bare gå tilbage til first base, opfordrer David Ludwig.

Fase 3

Søvnen er bedre, du passer din daglige passe giata og har måske også tilføjet ekstra motion i form af løb, svømning eller styrketræning, og du spiser varieret og sundt. Du spiser formentlig også mere fedt, end du troede, du kunne uden at tage på, ikke?

– Det vigtige i fase 3 er egentlig at normalisere sin kost uden at ryge tilbage i de dårlige mønstre, som gjorde fedtcellerne kulrede. Det er klogest stille og roligt at ændre mindre ting i hverdagen, for eksempel kan du bytte quinoa ud med en skive fuldkornsbrød, men hvidt brød og hvidt sukker (og anden fastfood og stærkt forarbejdet mad med højt glykæmisk indeks, som får dit blodsukker til at skyde i vejret) skal du stadigvæk holde dig fra.

Ifølge ”Altid sulten?” er der især to fælder, du skal passe på efter vellykket kostomlægning eller kur: snacking mellem måltiderne under kedsomhed og stress, og snacking ved festligheder. Mange har en tendens til at vælge forkert på menukortet, når de spiser ude, eller de har svært ved at sige nej tak, når de er inviteret ud, men det er altså helt okay at være picky.

”Hvad så, hvis …” er også et spørgsmål, man bliver bedt om at stille sig selv igennem bogen. David Ludwig anbefaler, at man altid følger sin livsstilsændring op med en ”Hvad så, hvis”-strategi, man kan trække frem.

– Det er ren og skær adfærdspsykologi, og det handler om at forudse, hvor der kommer bump på vejen. Og hvis man planlægger ud fra, hvad man vil gøre, hvis noget bestemt sker, er det meget lettere at gennemføre sine mål, viser al forskning. Pointen er at øve, øve, øve, hvad man vil gøre, næste gang der står en pose chips eller en skål ristede mandler på bordet. Hvordan vil man undgå at begynde at spise af dem?

Ud at spise uden at tage på

De fleste kan godt følge en kur hjemmefra, men så er der sammenkomster, middage og hygge med venner og familie. Se her, hvad du skal gå efter på menukortet som ”fedtcellesmart”.

Bistro: Kød, fisk, kylling, æg og tofu, Grøntsager sauteret i olivenolie, Hummus eller linsesalat, Grøntsager af enhver slags, altid med dressing, Oliven, Græsk salat, Tabouleh, Caprese

Dessert: Is eller yoghurt med frisk frugt, mørk chokolade eller nødder

Asiatisk: Karryretter med kød (ingen ris), Sashimi, Lynstegte grøntsagsretter, Misosuppe

Mexicansk: Burritos, Fajitas, Chiliretter, Guacamole, Brune ris

Sandwichbar: Salater med kød, kylling og tun, Røget laks, Sardiner, Æg, Avocado, Ost, Oliven, Supper, Bælgfrugter og nødder