Sundhed
14. februar 2012

Pas på vitaminpiller til børn

Får børn for mange vitaminpiller, kan det forgifte dem
Af: Mia Qvist Scheelsbeck, Newsdesk, Aller Media
https://imgix.femina.dk/media/0cd75ecf96b84607a375064145c8a591.jpg

Foto: All Over Press

En ny undersøgelse viser, at 150 danske børn hvert år bliver indlagt, fordi de er blevet forgiftet af for mange vitaminpiller.

Og det kan give skader på lever og nyrer, skriver tv2.dk.

Det er en undersøgelse fra Børneulykkesfonden, der sætter emnet på dagsordenen. Vitaminpiller har i dag smag og farve, der gør det langt sjovere at indtage dem, og det kan i nogle tilfælde friste børn.

Jernindhold kan skade lever og nyrer
Det er derfor meget vigtigt, at vitaminpillerne gemmes så langt væk, at børnene ikke kan få fingrene i dem.

Det er ifølge tv2.dk det høje jernindhold i pillerne, der kan føre til skader på lever og nyrer, og der skal en del piller til, før effekten ses. Symptomerne viser sig ved kvalme og opkast.

- Forældrene glemmer måske, at børnene bliver større og er nogle nysgerrige pilfingre. Vitaminpillerne står alt for ofte fremme på spisebordet, men de skal væk fra børnehøjde, siger Henriette Madsen, der er leder af Børneulykkesfonden, til tv2.dk.

Får du mistanke om, at dit barn har indtaget for mange vitaminpiller, kan du ringe til Giftlinjen på 82 12 12 12. Linjen har døgnåbent.

På Mama.dk kan du læse om, hvorvidt man kan spise for mange vitaminpiller, når man er gravid

Du kan også læse om, hvilke vitaminbehov dit barn egentlig har

Læs også