Familieliv
12. februar 2015

Efter 13 års kamp for at blive mor: Fik barn med venindes hjælp

Laila fra Sønderjylland kæmpede i årevis for at blive mor. Flere gange blev hun gravid – og to gange fødte hun blot for kort efter at miste sin nyfødte. Men så fik hun hjælp fra sin veninde.
Af: Annemette Barbré
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/mor/2015/februar/laila612.jpg

Foto: Gregers Kirdorf

Mest læste artikler på MAMA.dk

Så lang tid tager det i gennemsnit at blive gravid

De syv største synder i børneopdragelsen

Få baby til at sove på 15 minutter

I over 13 år forsøgte Laila Skovgaard Olander Hansen og hendes mand, Karsten, forgæves at få et barn. Og to gange mistede de en nyfødt pige.

Først da veninden Lone tilbød at donere æg, lykkedes det endelig for Laila at få sin store drøm opfyldt.

Lone har nemlig doneret det æg, der sammen med Karstens sæd har resulteret i lille Laura.

- Jeg blev selv mor som 19-årig, og det var den største oplevelse i mit liv. Derfor besluttede jeg, at jeg gerne ville hjælpe kvinder, der ikke selv havde mulighed for at blive mor. Jeg kontaktede den nærmeste fertilitetsklinik, der gerne ville bruge mig, da der er stor mangel på ægdonorer. Så efter nogle undersøgelser blev jeg godkendt, forklarer Lone til Ude og Hjemme.

Blev hurtigt gravid

Herefter gik det hurtigt. Ved første befrugtningsforsøg blev det eneste æg, der havde delt sig rigtigt, sat op i Lailas livmoder. Og to uger senere viste en blodprøve, at hun var gravid.

- Jeg turde ikke rigtig glæde mig og tro på det. Men efterhånden, som tiden gik, kom glæden og forventningen alligevel til at overskygge tvivlen og frygten, fortæller Laila.

Læs også: Zenia mistede sin datter under fødslen - nu er hun gravid igen

Den 27. august kom en lillebitte pige, Laura, så til verden ved kejsersnit. Det var godt syv uger for tidligt, men Laura var sund og velskabt - en 2 kilo og 45 cm dejlig baby. Og en af de første, der skulle have besked om fødslen var selvfølgelig veninden og ægdonoren Lone.

- Noget af det første, jeg sagde til Karsten, var, at han skulle skrive til Lone. Vi ringede lige til min far først. Men Lone var nummer to, der fik at vide, at Laura var født. Jeg spurgte, om hun ville se billeder, og hun skrev straks tilbage med et stort ja, siger Laila.

'Laura har kun én mor'

Hvis Laila havde haft bekymringer om, hvorvidt Lone ville have moderfølelser for det barn, der nu var født, blev de hurtigt gjort til skamme.

- Laura har kun én mor, og det er Laila. Jeg har jo bare leveret nogle æg. Laila har båret Laura frem til livet. Hun har født hende, og det er hende, der elsker hende, som en mor elsker sit barn. Jeg er bare så glad for, at jeg kunne hjælpe, siger Lone.

Datteren skal kende donor

Når Lailas datter engang vokser op og bliver moden nok til at forstå historien bag sin tilblivelse, skal hun også have den fortalt, understreger Laila.

- Vi kom til den konklusion, at det i virkeligheden ville være det bedste for vores barn, at vi kender donoren. Børn af anonyme donorer har ikke mulighed for at lære deres genetiske rødder at kende. Men når muligheden nu er der, synes jeg ikke, man har ret til at fratage sit barn den mulighed, siger den nybagte mor og henviser til, at det tidligere ikke har været lovligt at bruge en kendt donor.

Læs også:
At miste sit barn - og selv leve videre
Min fødsel - virkelige fødselsfortællinger

Læs mere om:

Læs også