Røde hunde, mæslinger, polio - skal dit barn vaccineres?
Hvert år lægger 360.000 børn krop til lægens nål som et led i det danske vaccinationsprogram. Programmet anbefaler, at alle børn vaccineres mod børnesygdomme som røde hunde, fåresyge, polio, difteri og mæslinger. Men hvorfor udsætter vi som forældre vores børn for dette? Er der overhovedet nogen idé i at vaccinere vores børn mod f.eks røde hunde? Ifølge Helen Lyng Hansen, der dagligt rådgiver forældre om alt fra amning til opdragelse på sitet Netsundhedsplejerske.dk, er der ingen tvivl: "Vi skal vaccinere vores børn for at beskytte dem mod de forskellige børnesygdomme. Sygdomme som røde hunde, mæslinger og polio kan være meget alvorlige og give barnet varige skader - eller i værste fald medføre døden for barnet. Bliver barnet ikke vaccineret, vil det være ubeskyttet over for de forskellige sygdomme og infektioner og kan dermed risikere at blive smittet i en alder, hvor sygdommene vil få langt alvorligere konsekvenser. For eksempel risikerer kvinder, der ikke er blevet vaccineret mod røde hunde som barn, at abortere, hvis de bliver gravide," siger hun.
Læs mere om vaccinationer og allergi her
Få bivirkninger
Sammenlignet med de følger, sygdommene kan give, er bivirkningerne ved vaccination det rene barnemad. Som oftest er der tale om lidt feber, hævelse og rødme. Som udgangspunkt er det da også helt ufarligt at vaccinere sit barn. "Når vaccinen er med vaccinations-programmet, er der taget stilling til, at den kan anbefales, og man har vurderet, at den smitsomme sygdom er så alvorlig, at børn bør vaccineres," forklarer Helen Lyng Hansen. Ifølge Helen Lyng Hansen ligger der også et socialt ansvar i at vaccinere sine børn.
For ved at gøre dette, kan vi måske på sigt være med til at sikre, at visse sygdomme helt udryddes. Og vi er allerede godt på vej. Ifølge Else Jensen fra Vaccinationsforum, er størstedelen af alle de sygdomme, vi vaccinerer imod, allerede udryddet eller yderst sjældne. I hvert fald i vores del af verden: "Sygdomme som polio, difteri og fåresyge kan nærmest anses som lige så sandsynlige at få som pest. Det er for eksempel over 40 år siden, at vi har haft polio i Danmark, så det kan næppe kaldes for en hyppig eller
almindelig sygdom.
Vær kritisk
Kigger man nærmere på risici, er det kun omkring to procent af dem, der får polio, der også får lammelser, og kun en mindre del af disse, der får varige mén. Det er først, hvis man rejser ud, at man skal være lidt på vagt," siger Else Jensen. Et andet eksempel er difteri. En sygdom, der er frygtet af mange, da den kan give livstruende halsbetændelse, men som der kun ses cirka et tilfælde af - hvert 10. år! Den kan dog være svær at diagnosticere i tide, fordi den netop er så sjælden, men behandles den korrekt og hurtigt, er det ikke noget, man burde dø af. Den findes imidlertid visse steder i udlandet, og man skal derfor lige tjekke det, inden man rejser ud uden at være vaccineret. Else Jensen mener dog ikke, børn vaccinere - og at undlade at gøre det. "Jeg ser det dels som en globaliseringstendens, der startede i England og USA og siden hen har bredt sig til os i nord," forklarer Else Jensen, og fortsætter:
"I netop USA har der været meget debat omkring især MFR-vaccinen, og det er smittet af på os, hvor netop denne vaccination aldrig helt har vundet indpas og 100 procent tilslutning."
Oprød mod autoriteter
Dette skyldes ikke mindst, at mange forældre ikke ser den store fare ved de sygdomme, der vaccineres imod - nemlig mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er sygdomme, mange af dem selv har haft som børn og derfor ikke er så bange for følgerne af. "Men selve emnet 'børnevaccinationer' er også kommet på dagsordenen i en grad, som det ikke var for bare 10 år siden. Og så har vi jo nogle generationer nu, der ikke tager hvad som helst for gode varer!", fortæller Else Jensen.
MFR FRIKENDT
Der har gennem årene været en del debat omkring MFR-vaccinen, der var mistænkt for at medføre autisme. Dette er imidlertid nu helt afvist, da det er kommet frem, at Andrew Wakefield, der i sin tid kom med påstanden, havde fusket med sin forskning"
Sygdommene, der vaccineres imod
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at man lader sine børn vaccinere mod ni forskellige infektionssygdomme:
Difteri - kan bl.a. give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
Stivkrampe - der kan fås efter infektion i sår.
Kighoste - kan være alvorlig, særligt hos helt små børn.
Polio - kan medføre lammelser.
Hib-infektion - kan medføre meningitis.
Pneumokoksygdom - kan give blodforgiftning og meningitis.
Mæslinger - giver høj feber, hoste, forkølelse, udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, som f.eks. lunge- eller hjernebetændelse.
Fåresyge - kan medføre meningitis eller testikelbetændelse og i værste fald varige mén.
Røde hunde - kan medføre abort eller fosterskade hos gravide
OVERSIGT OVER BØRNEVACCINATIONERNE
Barnets alder Vaccination
3 måneder Di-Te-Ki-Pol-Hib + Pn
5 måneder Di-Te-Ki-Pol-Hib + Pn
12 måneder Di-Te-Ki-Pol-Hib + Pn
15 måneder MFR 1 (Paraplyvaccine)
4 år Di-Te-Ki-Pol (Revaccination)
5 år Di-Te-Ki-Pol (Revaccination)
12 år MFR 2 (Paraplyvaccine)
Di-Te-Ki-Pol-Hib: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio-Haemophilus influenza type B.
Pn: Pneumokoksygdom (nogle former for meningitis og andre sygdomme).
MFR: Mæslinger-Fåresyge-Røde hunde.