Underholdning
23. oktober 2010

Fingrene væk fra Oliver Bjerrehuus

Oliver Bjerrehuus slog benene væk under Gunnvør Dalsgaard, selvom hun var skeptisk i starten. Det har da også været udfordrende, at andre kvinder forsøger at få fingre i Oliver Bjerrehuus, mens hun står ved siden af
Af: Tine Bendixen
Oliver Bjerrehuus

Foto: Jens Rosenfeldt

Gunnvør Dalsgaard

• 28 år
• Uddannet inden for kommunikation og forretning fra RUC
• Fritidsmodel
• Har datteren Sigga på et halvt år sammen med kæresten Oliver Bjerrehuus
• Forældrene kom oprindeligt fra Færøerne, men hun er opvokset i Ørslev nær Ringsted

Du gætter aldrig, hvor Gunnvør Dalsgaard mødte modelbranchens enfant terrible, Oliver Bjerrehuus: - I Netto. Henne ved mælken. Fint, ikke? På en ganske almindelig kedelig dag for fire år siden stødte vi bare ind i hinanden foran kølemontren. Jeg noterede mig: "Oliver Bjerrehuus ved jeg godt hvem er." Så var der ligesom ikke mere i det, siger Gunnvør.

Meant to be
- I måneden efter mødet i Netto stødte vi pludselig ind i hinanden hele tiden. Det viste sig, at vi nærmest var naboer. En dag bad han om mit telefonnummer, men jeg sagde nej. Altså … det var ikke lige det, jeg skulle, og jeg havde jo en kæreste. Knap et år efter mødtes vi igen på et modeljob. Jeg var lige gået fra min kæreste og tænkte: "Okay, der må være en mening med det her." Oliver begyndte at invitere mig ud. Bare for at vi skulle lære hinanden at kende. Jeg syntes egentlig, han var spændende, men der var stadig noget i mig, der sagde nej. For opfattelsen af ham var ligesom delt i to, siger Gunnvør.

Forelsket i Paris
Der var virkelighedens Oliver Bjerrehuus. Og mediernes billede, der kolporterede og efterlod en forudindtaget forestilling om, hvem Oliver Bjerrehuus var. Det sidste virkede forstyrrende. Men så inviterede Oliver Bjerrehuus Gunnvør til Paris. - Jeg sagde: "Det vil jeg gerne, men vi skal bare være venner." Men han slog fuldstændig benene væk under mig. I Paris var det bare Oliver, jeg sad over for, ikke Oliver Bjerrehuus. Og det gik faktisk hurtigt, da jeg gav det en chance. Men i den første tid, efter at vi var blevet kærester, faldt jeg tit tilbage i den tvedelte opfattelse af ham. Især hvis vi var i byen, hvor alle andre åbenlyst havde en holdning til, at dér sad Oliver Bjerrehuus, siger Gunnvør.

Kvinderne hiver i Oliver Bjerrehuus
- Hvis vi var i byen, kom der piger hen og ville fotograferes sammen med ham. Det var virkelig svært for mig. Jeg er vant til, at min kæreste er min, og jeg er hans. Men der var piger, der bare hev fat i ham, og dér stod jeg …, siger Gunnvør. Nogle af dem har decideret prøvet at vippe hende af pinden: - Rigtig mange har gjort et forsøg. Helt åbenlyst. Hvor er det dog flabet og uværdigt. Det kunne jeg aldrig selv finde på at gøre, siger hun. - Hvad kræver et forhold til Oliver Bjerrehuus af dig? - Han er helt klart en drømmer. Jeg er mere realistisk. Det forhold, jeg har til Oliver, giver mig alt det, som jeg har brug for. Jeg kan ikke leve uden kærlighed. Og jeg elsker ham, siger Gunnvør.

RELATEREDE LINKS:

Lizette Mikkelsen og Erann Drori

Gift med Erann:
Passer hus,
mens han
passer karrieren

https://imgix.femina.dk/legacy/media/20ff887e159d48ac92addf1dcda19cad.jpg

Gift med Henrik Qvortrup: Sammen,
men hver
for sig

Læs også