Familieliv
19. oktober 2011

Børn har brug for ro i ferien

Efterårsferien behøver ikke være pakket med aktiviteter. Børn har brug for ro, siger ekspert
Af: NewsDesk, Aller Media
https://imgix.femina.dk/media/7159311731484ded9fe8b133e14a3497.jpg

Foto: All Over Press

En god efterårsferie med partneren og børnene behøver ikke at indeholde hverken flyrejser eller dyre Tivoli-ture og andre kostbare udflugter. Mange forældre tror, at vi skal finde på sjove og fantastiske ting for vores børn, når det er ferietid, men ofte er det slet ikke det, der er behov for.

- Mange børn har rigtig meget brug for ro. Det handler om at være sammen, have tid til hinanden og gode øjeblikke, hvor børnene føler sig integreret i fællesskabet og forstået af os voksne. Det er den gode feriestemning, hvor mor og far griner, og vi har tid til at gå rundt med morgenhår og sutsko, der betyder noget på den lange bane, siger Annette Due Madsen, som er centerleder i Center for Familieudvikling i København.

Afsæt god tid til planlægning
De fleste mennesker lever et travlt liv med job, familie og fritidsaktiviteter. Det kræver, at man afsætter god tid til at planlægge - ikke bare ferien, men hele sin hverdag sammen. En familie er et lille firma, hvor de voksne er de ansvarlige for, at der er en god planlægning. På den måde undgår man også, at der opstår unødige konflikter i ferien.

- Det er vigtigt med god planlægning, hvor de voksne arbejder sammen som et team, og hvor børn kan mærke, at far og mor tager ansvar for at lægge ting til rette for de daglige opgaver og udfordringer.

Kilde: femina.dk

Læs også
3 børnebøger til efterårsferien
Derfor skal du læse højt for dit barn

Læs også