Uge 11 med Mama Slank: Nu kan det ses!
Nuværende vægt: 76,5
Ønskevægt: 65
Vægttab indtil nu: 5,2 kg
Uge 10
Delmål nr. 2! I denne uge lykkedes det for mig at nå 5 tabte kilo. Faktisk også lidt mere, for jeg var nede og veje 76 kg i fredags - men weekenden indhentede mig, så nu siger vægten 76,5.
Jeg har stadig mit overordnede mål om at lande på 65 kg. Men i det daglige kommer min motivation fra en masse små mål. F.eks. at jeg om minus 2,5 kg vejer det samme, som da jeg mødte min kæreste, og ved samme lejlighed rammer et normalt BMI. Så næste mål er de 74 kg.
Syret at veje noget i 70'erne
Det er stadig en meget syret, men rar følelse at veje noget i 70'erne. I det hele taget kan jeg godt mærke, at mit projekt fylder rigtig meget mentalt. Ind i mellem føles det irriterende at alt handler om mad, vægt og motion - men jeg ved godt at det er nødvendigt for at holde fokus, og jeg har besluttet mig for, at det er et okay barsels-projekt.
Jeg begynder at få positive kommentarer fra dem omkring mig. I går blev jeg spurgt, hvor meget jeg har tabt mig siden fødslen, og det havde jeg ikke styr på.
Mit udgangspunkt er jo den vægt, jeg tastede i Mama Slank den første dag, så derfor tænker jeg ikke over det samlede vægttab i det daglige. Men det burde jeg måske, for jeg vejer 18,5 kg mindre, end den dag jeg fødte! Det er da ret vildt. Måske fik jeg lige et delmål mere? Om 1,5 kg har jeg tabt 20 kg.. :)
Mama Slank
Jeg har vist skrevet om det tidligere, men i går lørdag var det tid til at opdatere mine mål på Mama Slank. Også det var en positiv oplevelse. 10 cm har jeg tabt om hoften, og 8 cm i taljen. Der er nok ikke noget at sige til, at det kan ses.
Som jeg skrev i sidste uge, så spurgte jeg min motionsvejleder, hvad han mente omkring opstart af løb. Han mener bare, at jeg skal komme i gang lige så stille og roligt. Jeg tygger stadig lidt på det, men han har jo nok ret.
Som det ser ud nu, så har jeg 1,5 times træning mandag, 1,5 times træning tirsdag - så jeg synes jeg mangler noget fast sidst på ugen. Indtil videre har jeg aftalt med mig selv, at jeg skal gå en længere tur onsdag, torsdag eller fredag.
I torsdags kom jeg op på 8,5 km. Det ved jeg, fordi der er gået sport i at få målt ruten op, og tit er jeg overrasket over hvor langt jeg alligevel får trasket med den klapvogn.
Ha' en god uge.
Vil du have din gamle krop igen?
Med Mama Slank kan du tabe 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din egen personlige diætist, og du får mulighed for motionsvejledning af din egen personlige træner. Alt dette fra bare 199 kr. pr. måned.
Meld dig ind i Mama Slank her!
Du kan også tabe dig med Mama Slank. Tilmeld dig her.