Her føler børn angst
Foto: Scanpix
8 måneder
Denne alder kalder man også inden for udviklingspsykologien for ottemånedersangsten. I denne alder bliver nogle børn pludselig utrygge og græder, når de møder fremmede. Det skyldes, at dit barn nu er blevet så bevidst, at det er i stand til at skelne det kendte fra det ukendte.
1-3 år
I disse år øver dit barn sig på at frigøre sig fra dig. Det bliver mere omkringfarende og lærer, at du godt kan gå ud i køkkenet, uden at dets verden bryder sammen. Barnet forstår så småt, at det er en selvstændig person, der ikke hænger sammen med dig, og det gør barnet bange for at miste dig.
3-5 år
I børnehavealderen bliver dit barns verden endnu større, og det bliver mere orienteret mod omverdenen og lærer, hvor lille det selv er i forhold til den store verden. Måske synes dit barn, at det er utrygt at sove på sit eget værelse på grund af uhyggelige drømme og fordi, mørket gemmer monstre og virker farligt.
Fra 6 år
Når dit barn begynder i skolen, ser og hører det i tv og fra kammeraterne, hvad der foregår ude i verden, for eksempel krig, sult, sygdom og død. Det er truende problemer omkring livets store eksistentielle spørgsmål og kan medføre, at barnet bliver angst og føler sig magtesløs.
Læs også:
Er dit barn mørkeræd?
Utrygt barn
Dit barns mentale udvikling