Skelen

Hos spædbørn er øjnene ikke altid koordinerede. Nyfødte børn kan i perioder holde deres øjne parallelt, som vi andre har vores øjne - men pludselig ekser det hele, og barnet skeler.
I løbet af det første trekvarte år af barnets liv holder det sædvanligvis fuldstændigt op med at skele.
Når barnet er syv til ti måneder, udfører sundhedsplejersken en opmærksomhedsprøve (Boel-prøven - se denne), hvor hun kigger efter, om barnet hører, ser og har opmærksomhed og menneskelig kontakt, som man må forvente efter dets alder. Her ser sundhedsplejersken efter, om barnet skeler.
Lægen vil også se efter skelen ved helbredsundersøgelserne. Grunden til, at man skal være opmærksom på unormal skelen hos børn, er, at de ikke ser lige meget med begge øjne. Det "skelende" øje bliver måske næsten ikke brugt, og evnen til at se fuldstændigt vil uden behandling gradvist forsvinde på det skelende øje. I nogle tilfælde - for eksempel ved let udadskelen - kan det være tilstrækkeligt at træne øjenmuskulaturen ved særlige øvelser, som øjenlægen kan instruere i.
En stor del af de børn, der skeler, har brug for briller. Hvis der trods briller stadig er nedsat syn på det ene øje, må øjet trænes intensivt. Dette foregår ved, at det gode øje plastres til, så det dårlige øje tvinges til at se.
Hos nogle børn kan skelen opereres, så øjet kommer på plads.