Bedste giver lov til det meste
Foto: All Over Press
Børnebørn bliver forkælet
Bedsteforældrene er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvad deres børnebørn må hos dem, som de ikke må hos forældrene.
- Være længe oppe 57 %
- Spise kage/slik/is 40 %
- Spise mere usundt 37 %
- slippe for pligter 32 %
- Se mere fjernsyn 32 %
- Spille mere computer 22 %
- Lege med maden 6 %
- Droppe lektielæsningen 2 %
Snakke grimt/svare igen 1 %
Det er ikke mærkeligt, at tanken om en weekend hos bedsteforældrene giver børn julelys i øjnene. Det betyder nemlig i mange tilfælde et par dage uden diverse regler og restriktioner, de ellers lever med.
For eksempel kan se de frem til mere slik, færre pligter og løsere sengetider, når de besøger bedsteforældrene.
En undersøgelse foretaget af Interresearch viser, at halvdelen af bedsteforældrene selv vurderer, at deres børnebørn må mere hos dem end hos deres mor og far.
Vigtigt at være enige
Og det er faktisk vigtigt for både børnebørn og bedsteforældre at have et frirum, hvor de kan være sammen uden at overholde en masse regler.
- Børn kan sagtens finde ud af, at der gælder nogle regler hos bedsteforældre og andre regler derhjemme. Det gælder også, når der hos bedsteforældrene måske er strengere regler om for eksempel bordskik eller lignende, siger sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.
Spar på reglerne
Hun understreger dog, at det er vigtigt, at de voksne fremstår som en samlet enhed med nogle overordnede fælles retningslinjer. Og det er pensioneret sundhedsplejerske Sigrid Riise enig i.
- Hvad skal vi stille op med alle de regler? Hvis der er tale om rummelige fornuftige forældre og bedsteforældre, har de ikke brug for fælles regler. Hvis forældrene sender en manual med deres børn, hver gang de skal passes, er det, fordi de mener, at bedsteforældrene ikke er egnede til at passe børn. Regler skaber mistillid, siger hun.
Læs også: Det går nok med lidt for meget sukker hos bedstemor
Miniopbevaring fra Rice - perfekt til mos eller en sund snack i tasken. Køb dem i mama.dk-shoppen
Læs også: Få det bedste ud af bedsteforældrene