Sundhed
28. februar 2011

Skeløjede børn får Botox

Botox lammer muskler i øjnene og får skelen til at forsvinde.
Af: Marie Tromborg
https://imgix.femina.dk/media/aeb3223b39e6405ba29cd794aa1f8209.jpg

Foto: All Over Press

Tidligere har Botox været forbundet med midaldrende kvinder, der er kede af deres panderynker og poser under øjnene. Men nervegiften har også andre egenskaber. Botox er også nu for børn.

Midlet bliver nemlig stadig mere populært i behandlingen af skeløjede børn.

- Skelen opstår, når en muskel i øjet trækker for hårdt i forholdt til de andre. Med Botox lammer du den pågældende muskel delvist, hvilket genopretter balancen og får skelen til at forsvinde, siger overlæge med speciale i skelen Jon Peiter Saunte fra Glostrup Hospital til Søndagsavisen.

Derfor bruger man Botox med skelen, når mildere løsninger som briller eller øjenøvelser ikke virker.

Først mod skelen
Faktisk havde en amerikansk øjenlæge fat i effekten af Botox ved skelen allerede i 1980'erne - længe inden nervegiften begyndte at blive brugt mod rynker.

Operationen har siden da vundet meget frem, blandt andet fordi indgrebet kun kræver et lille prik med en nål og oftest virker længere end den kemiske effekt af nervegift virker.

- Når man sprøjter det ind i øjenmusklerne, virker det i nogle tilfælde i op til flere år, fordi man opnår en ændret ligevægt mellem musklerne. Der sidder seks muskler uden på hvert øje, og får man en af musklerne til at slappe af i en længere periode, ændrer det hele ligevægten, siger Jon Peiter Saunte til Søndagsavisen.

Derfor kan det også i nogle tilfælde fjerne problemet helt, fordi barnet får mulighed for at få fuldstændig kontrol over øjnenes muskler.

Ganske ufarlig
Tidligere undersøgelser har givet mistanke om, at Botox kan vandre til andre dele at kroppen - herunder hjernen. Ligesom der ved behandling af halsmuskulaturen er få tilfælde af synkebesvær og dødsfald.

Men midlet har været brugt til skelen i mange år uden der nogensinde har været konstateret dødsfald, og derfor er der ikke nogen grund til bekymring, forsikrer overlægen.

- Vi kan se fra øjenklinikker rundtomkring i verden, at de kan behandle stadig yngre børn. Og når resultaterne er gode, og bivirkningerne er få, er det et klart alternativ til den traditionelle operation.

Læs mere om børn og skelen

Flexi Bath-badekar nu også i lilla. Køb det i mama.dk-shoppen og spar 10%. Det sammenklappelige badekar kan også fås i hvid, grøn, blå og pink.

Læs også