Familieliv
14. januar 2015

Gravid igen? Sådan 'breaker' du nyheden til dit barn

Børn elsker at være centrum for opmærksomheden, så det bliver ikke altid modtaget med jubel, når en ny baby melder sin ankomst. Få gode råd til at overlevere nyheden her...
Af: Anne Romanelli
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama-dot-dk/website/boern/2011-06-fortael-dit-barn-hva-du-laverprim.jpg

Foto: Pantherstock


Mest læste artikler på MAMA.dk

Det siger dit barns navn om dig 8 udbredte babyråd, der bare er myter Familievejleder: Hold ferie med dine børn

Når du skal fortælle dit 'store' barn, at du er gravid igen, er det først og fremmest vigtigt at forestille sig tingene set fra barnets perspektiv.

Der er stor forskel på, hvordan børn tager nyheden om en lillebror eller lillesøster, og meget har at gøre med deres alder.

Under 2 år: Har svært ved at forstå (og ofte også acceptere) familieforøgelsen

Er dit barn under 2 år, når det skal være storebror- eller søster, kan det have svært ved overhovedet at forstå, hvad der skal ske.

Læs også: Sådan undgår du søskendejalousi

Der findes mange børnebøger på biblioteket, hvor man sammen med barnet kan læse om, hvad der sker i mors mave. Det kan være en god fremgangsmåde, når du skal fortælle og forklare, at der snart kommer en ny baby i familien. Sørg for, at bogen passer til barnets alderstrin.

Gør også noget ud af at skabe en glæde for lillebror eller lillesøster ved f.eks. at fortælle dit store barn, at det nu får en at lege med.

Læs også: Tegn på søskendejalousi

I første omgang kan barnet være positiv eller måske upåvirket over for familieforøgelsen, men det indser så, at I ikke har så meget tid og opmærksomhed tilovers, og at den forandring er permanent, og så kan verden måske helt bryde sammen for dem.

Sørg for, at dit store barn stadig føler sig set, hørt, elsket og som noget særligt. Det er måske en selvfølge for dig, men man kan ikke give for meget opmærksomhed og kærlighed til et barn. Du har sikkert masser af tid til dette inden babys ankomst, men kan måske 'glemme' det efter fødslen. Brug så vidt muligt babys sovetider i løbet af dagen til kvalitets- og alenetid med dit store barn. Det behøver ikke at gå vildt for sig (hvilket din energi måske heller ikke rækker til!). En hyggestund med en bog i sofaen eller klippe-klistre ved stuebordet er lige så godt.

Over 2 år: Føler sig måske stolt over rollen som storebror- eller søster

Mange lidt ældre børn elsker rollen som storebror- eller søster og er stolte over, at de nu er 'den store'. De vil sikkert se frem til at hjælpe til med at holde, made og kramme babyen. Udnyt dette ved at tale om og forestille dig disse situationer sammen med dit store barn.

Læs også: Søskendes forhold kan afhænge af aldersforskel

Forklar dit store barn, at det er en vigtig del af familien - både 'fordi lillebror- eller søster vil få brug for og glæde af dig', men også 'fordi du i dig selv er vigtig'. Tænk aldrig på dit store barn som en ekstra 'børnepasser', og husk også at selv større børn har brug for mors omsorg og opmærksomhed.

De større børn kan bedre sætte sig ind i, at den lille ny har nogle behov, der skal dækkes umiddelbart, og kan derfor også bedre forstå, at de bliver nødt til at vente med at få et glas mælk, til lillebror er blevet ammet. Det er dog ikke ensbetydende med, at dit store barn synes, det er en ubetinget positiv ting, at der er kommet en ny, krævede baby ind i hjemmet.

Læs også: Søskende - hvilken aldersforskel er bedst?

Det kan også sagtens føre til frustrationsudbrud hos det større barn. Giv plads til, at barnet kan få luftet de negative reaktioner og afreagere - inden for rimelighedens grænser selvfølgelig. Og lad også dit store barn 'gå i barndom', hvis det er dét, det har brug for!

Undgå at...

* fortælle, at babyen er en belønning for god opførsel. Barnet vil måske skyde skylden på sig selv, hvis noget går galt.

* fortælle barnet, at du føler dig træt eller dårlig. Det kan gøre barnet negativt indstillet over for den lille ny.

* forvente, at dit store barn straks vil elske den lille baby. Det kan tage tid.

Hvornår skal jeg fortælle mit barn om den nye baby?

Når du skal fortælle dit barn om din graviditet, skal du også overveje, hvornår det er bedst at sætte ind. Det er godt at forberede barnet i god tid på, hvad der skal ske, og dit barn skal naturligvis høre det fra dig og ikke andre.

Men det kan være meget lang tid, hvis et 2-årigt barn skal gå rundt med tanken om alt det nye, der skal ske, i ni måneder. Et ældre barn kan derimod bedre holde ventetiden ud.

Børns personlighed har også noget at sige, så det er dig som forælder, der bedst kan vurdere, hvornår du 'breaker' nyheden. En god rettesnor er dog under alle omstændigheder at vente, til maven kan ses, og herefter at undgå at tale om det hver eneste dag.

Læs også:
Sådan undgår du søskendejalousi
Tegn på søskendejalousi
Søskendes forhold kan afhænge af aldersforskel
Søskende - hvilken aldersforskel er bedst?

Læs også