Brevkasse: Han græder, når han er sammen med andre børn
Vi har en dejlig søn på knap 15 måneder, som har været i dagpleje, siden han var otte måneder og lige nu er ved at blive kørt ind i vuggestue.
Han reagerer meget voldsomt, når vi er sammen med andre børn. Jeg kan bedst beskrive det som hysteri, selvom jeg godt ved, formuleringen er hård.
Han græder meget, og hvis andre børn forsøger at lege med ham eller i nærheden af ham, går det galt i 99 ud af 100 gange. Endvidere reagerer han stærkt på høje lyde og bliver let forskrækket.
Det er overordentlig synd for ham, og jeg ved ikke helt hvor meget, jeg skal overlade til ham selv, og hvor meget jeg kan støtte ham, og hvordan jeg gør dette bedst.
Når det handler om legetøj, der bliver taget fra den ene og den anden, forsøger jeg efter bedste evne at gøre den ene part klart, at det skal han ikke finde sig i og gøre den anden part klart, at det må han/hun ikke (naturligvis uden at skælde ud, men ved roligt at tilkendegive, at det ikke er ok).
Marcus, som min søn hedder, bliver naturligvis meget vred og ked af begge situationer, og jeg tager hver gang imod ham, når han vil trøstes.
Jeg vil så gerne have nogle råd og kunne forstå hans voldsomme reaktionsmønster.
Marcus´ mor
Kære Marcus' mor.
Du gør allerede en masse gode ting for Marcus. Man kan virkelig se, at du arbejder på at hjælpe ham med at få orden på det med at kontakte andre børn og på længere sigt lege med dem.
Men jeg lægger mærke til din oplysning om, at han er i gang med et skift fra dagpleje til vuggestue og hans reaktion på fx lyde. Jeg tænker, at Marcus kunne være et barn, som nemt bliver forstyrret af sine omgivelser. Måske også et barn der reagerer stærkt på omvæltninger i sin dagligdag.
Hvordan var det for ham i dagplejen? Var der mere ro, færre børn og kendte omgivelser i passende mængder sammenlignet med vuggestuen? Her er der flere børn og et mere uroligt miljø end det, han kendte fra dagplejen.
Hvis du nikker genkendende til disse beskrivelser, er det værd at overveje, hvordan Marcus får et miljø, der lige nu giver ham udfordringer i passende mængder. I kan tale med pædagogerne i vuggestuen og/eller jeres tidligere dagplejemor om det.
Hvis der i omgangskredsen eller mødregruppen er en kammerat, som han har det godt med at være sammen med, så sørg for, at han får rig lejlighed til det. Det vil give ham glæde ved de små kammerater og til en vis grad forhindre ham i at få for mange af de dårlige oplevelser, hvor det går i fisk for ham og ender med gråd og hysteri, som du kalder det.
Når man er 15 måneder, er man lille i social sammenhæng og kun lige begyndt på kontakten med de andre børn. Jeg synes, det er rigtigt godt for Marcus, hvis du stadig hjælper ham der, hvor du kan forudse, han vil komme ud i situationer, som kan blive svære for ham. Og et barn, som er ked af det eller reagerer voldsomt, skal man altid tage alvorligt. Så bliv ved med det.
Jeg synes også, det er vigtigt, at du drøfter spørgsmålene med personalet i vuggestuen. For hvordan er det, når han er der?
Hvis du godt kan lide at læse om børn, tror jeg, du kunne få glæde af Det lille barns følelseraf Alicia F. Lieberman. Bogen er udgivet på Hans Reitzels Forlag.
Else Guldager
Læs også: