Familieliv
15. februar 2018

Sådan hjælper du dit barn ud af et mareridt

Vågner dit barn skrigende om natten? Og bliver der ved med at være krokodiller under sengen? Du kan hjælpe dit barn med at komme ud af et mareridt.
Af:
Barn mareridt

Redigeret d. 15. februar 2018 (udgivet første gang oktober 2010) - af Signe Bjerre, foto: Panthermedia

De fleste børn vil have perioder, hvor de vågner om natten med mareridt. Det er helt normalt og går som regel over efter et stykke tid.

Mens det står på, er der dog et par gode råd, du som forældre kan følge for at hjælpe dit barn med at falde trygt i søvn igen.

Marieridt hos børn under 3 år:

- Små børn under tre år har ikke noget begreb om, hvad der er fantasi og virkelighed, så dem bliver man nødt til at trøste og sidde med, indtil de falder til ro, fortæller sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

1. Sørg for, at der er en lampe tændt, og at døren står åben, så dit barn føler sig trygt og ikke alene.
2. Trøst det, hvis det vågner, men lad være med at gå ind i drømmen.

SE OGSÅ: Få baby til at sove på 1 minut

Marieridt hos børn over 3 år:

Børn over tre år kan man godt forklare, at det bare var en drøm, men pas på med ikke lade dit barns frygt kamme over ved at 'monsterbekæmpe' hele huset,' fortæller sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

1. Betryg dit barn uden at gøre for meget ud af det. Sig stille og roligt, at døren er låst, og at der ikke kan komme noget monster ind, hvis det er det, som mareridtet har handlet om.
2. Sørg for at tale med dit barn og få det til at sætte ord på, hvad det er det er bange for.

LÆS OGSÅ: Så meget søvn mister nybagte forældre om året

Dét kan give mareridt

Overvej hvad det er, barnet ser i fjernsynet, inden det kommer i seng. Selv uskyldige tegnefilm med levende kaffekopper kan virke skræmmende og give anledning til mareridt.

Natteskræk/nightterrors

Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen skelner mellem mareridt og natteskræk. Natteskræk opstår i barnets dybe søvn, og i modsætning til mareridt sover barnet stadigvæk, selv om det sætter sig op i sengen og skriger med åbne øjne.

- Det kan være skræmmende at se på. Men det bedste er at lade være med at vække barnet. Prøv i stedet at lægge det ned og putte dynen om det. Næste morgen vil barnet ikke kunne huske noget, siger Helen Lyng Hansen.

Nogle børn har natteskræk helt ned til 18-20 måneders alderen. Men oftest opstår det, når barnet er 3 - 5 år.

LÆS OGSÅ:
Lær dit barn at sove om natten
Derfor bliver fædre døve om natten
Myter om børns søvn

Læs også