Storesøster, lillesøster eller enebarn - der er forskel

Storebror, lillesøster - eller ene kylling i kurven? Du bliver, hvad du vokser op som.

Enebørn er forkælede, asociale og tyranniske. Storesøster er ansvarlig og beskyttende, mens lillebror er manipulerende og irriterende. Sådan lyder klichéerne i hvert fald. Men hvor meget er der om snakken?

Ifølge Mogens A. Lund, som er speciallæge i børnepsykiatri og familieterapeut, skal man først og fremmest passe på med at fælde hårde domme over enkelte børn. Hvis man altid får at vide, at man er på en bestemt måde - at enebarnet kategoriseres som snotforkælet, eller at storebror vel nok er en stor og ansvarlig dreng, så sætter det sig fast. Barnet begynder at se disse personlighedstræk som typiske for sig selv.

"Det virker at sige ting igen og igen, og man begynder at tro på det til sidst. Det er ligesom propaganda," siger Mogens A. Lund.

Når det er sagt, kan man sagtens se på voksne, om de er vokset op som enebørn, førstefødte, mellembørn eller sidstebørn. Har man søskende, er der ingen tvivl om, at man tager de sociale prægninger med sig i sit voksne liv, mener Mogens A. Lund.

Enebørn er sårbare
Når det kommer til enebørn, er Mogens A. Lund fortaler for, at man som minimum sørger for, at de lærer omgang med andre børn. Den magtkamp, man har i en søskendeflok, er normskabende, og den går enebørn glip af på godt og ondt. Faktisk er det af samme grund sjældent, at enebørn selv får enebørn.

"Det er godt for børn at have børn at være sammen med. Forældre til enebørn sørger for børnehave, og de laver aftaler med venners børn - men det er i familien, man lærer de vigtigste ting her i livet mest intenst. For her er man sammen med dem, man er livsafhængig af - dem, der virkelig præger en," siger han.

På den anden side er det positivt, at barnet får de voksnes fulde opmærksomhed. Når en voksen har flere børn, vil det næsten altid være sådan, at der er ét af dem, han eller hun svinger mere med, som f.eks. fars pige eller mors dreng, mener Mogens A. Lund.

Typiske forskelle på søskende

De ældste børn:
Det er karakteristisk for førstefødte, at de føler sig som lederen, som den ældste i flokken, og har en tilbøjelighed til at ville være først, nummer et, bestemmeren og styreren - for logikken siger, at "jeg var her først". Storesøstre har deres lumske, pigede metoder, og storebrødre har fysisk styrke og overlegenhed. Men som ældst får man også beskytterrollen, og især storesøstre får let en reservemor-funktion.

Mellembørnene:
Mellembarnet må rage til sig, og det lærer at sørge for sig selv. Dette er selvfølgelig en generalisering, men som mellembarn får man en familie, hvor der er et barn i forvejen, og hvor der kommer flere efter en - og så må man skaffe sig det, man har brug for. Mellembarnet har prøvet at være den yngste, men må altid afgive opmærksomhed til de endnu yngre. Man lærer derfor at indgå alliancer med andre for at få det, man vil have.

De sidstefødte:
Især hvis man er efternøler, får man ofte en grad af frihed, de andre ikke fik - og en masse omsorg og kærlige hænder. Den lille har under alle omstændigheder den fordel ikke at have været prøveklud og får derfor betydeligt større frihed end de ældre. Men de ældre vil som regel være noget sure på den lille, som jo ikke kan klare sig i den rå søskendeverden og hele tiden vil appellere til forældrene, som skal være dommere. Derfor har den lille sine sladremetoder, spiller offer eller udvikler andre effektive måder til at få det, de har brug for. Når man er svag, er man proletaren og må slå sig sammen med andre for at klare sig.

Kilde: Mogens A. Lund, speciallæge i børnepsykiatri og familieterapeut.

Når lillebror kommer
Det bliver dog ofte et problem, hvis den særstatus viser sig at være midlertidig:

"Når mor venter sig et nyt barn, og familien glæder sig, glæder enebarnet sig også, for det kender kun sin egen situation som den eneste ene. Men når det nye barn gør sin entré, tager det al opmærksomheden, forældrene opsluges, og det første barn køres ud på et sidespor. Derfor prøver barnet selv at blive lille igen ved at skabe sig negativ opmærksomhed."

Ofte forstår forældrene ikke det første barns reaktion på tabet af sin status. Mogens A. Lund sidestiller barnets oplevelse med, at manden kommer hjem og fortæller, han har fundet en yngre model på arbejdet, som han gerne vil bringe ind i hjemmet - for han elsker jo begge kvinder. Så falder tiøren for de fleste forældre.

"Dén oplevelse er enebarnet forskånet for på godt og på ondt. Godt, fordi det ikke skal dele forældrenes kærlighed med nogen. Ondt, fordi det er vigtigt at lære, at der findes andre mennesker end en selv, og at man må indordne sig og fordele goderne," siger Mogens A. Lund.

At skabe den gode cirkel
Netop fordi man så tydeligt tager sine sociale familiemønstre og færdigheder med sig hele livet, er det vigtigt at have en nærværende familie. Og uanset hvor mange eller hvor få søskende man har, mener Mogens A. Lund, at nøglen til et barns succes her i livet ligger i hjemmet.

Man har efterhånden afdækket, hvad det er, der skaber sociale tabere, men måske er det tid til at se på, hvordan ikke-taberne vokser op:

"Man må se på, hvad der skaber den gode cirkel frem for den onde. De familier, der er præget af overskud, hvor det er sjovt at være sammen, og hvor man er sammen for sin fornøjelses skyld - det er jo dem, man gerne vil være med i. Det er dem, der skaber vindere. Det handler om, at der er plads til alle, ingen rigide normer at leve efter, rum til at udvikle sig og frihed under ansvar. Alle skal kende deres plads og have lov at være, som de er," siger han.

Hent det nye nummer af Magasinet Mor i din lokale Babysam. Det er gratis.

Læs mere:
Søskendejalousi
Lær søskende at dele