Hvem ka'? Burka!
Man ankommer til sit hotelværelse, tjekker badeværelse, håndklædetykkelse, seng og skuffer, og vupti - så ligger den som regel dér og keder sig helt alene i et hjørne: Bibelen.
Med antallet af hotelværelser i denne verden må det virkelig være en lukrativ forretning at være bibel-forlag. Gud bliver åbenbart aldrig udsat for sparerunder. På den anden side: Skuffe-Bibelen bliver næppe ligefrem slidt op af gæsterne, så den skal vel ikke skiftes så tit.
Der er absolut ting, jeg har haft langt mere brug for på hotelværelser: Bind, tandpasta, føntørrer, badekåbe, en ordentlig minibar - og hovedpinepiller, hvis der har været en ordentlig minibar ... Hvis man virkelig er troende, har man vel også sin egen Bibel med. Og hvis man ikke er, så bliver man det alligevel ikke af, at værelsets eneste lekture ud over menuen fra roomservice er Guds ord på pergament.
At have Gud med som automatisk inviteret gæst på værelset var nu ikke noget for den internationale hotelkæde Ibis. Kæden fjernede for et par år siden Biblerne efter klager. De kunne virke stødende på gæster fra andre religioner. Så: Ud med Gud.
Biblen har aldrig gjort mig noget. Jeg har endda været på hotelværelser, hvor BÅDE Biblen og Koranen helt ude af trit med virkelighedens verden lå og hyggede sig sammen i skuffen. Så ku' man selv vælge.
Jeg kom til at tænke på alle denne verdens potentielt stødende hotel-Bibler på grund af to britiske kvinder: Shirley Chaplin, der arbejdede som sygeplejerske, og Nadia Eweida, der arbejdede hos British Airways. Altså lige indtil deres respektive arbejdspladser satte hårdt mod hårdt, fordi kvinderne bar hver deres kors i en kæde om halsen i arbejdstiden og nægtede at tage det af. Shirley Chaplin gik selv. Nadia Eweida blev gået. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har nu accepteret at behandle sagen mod den britiske regering om de to kvinder, der føler sig diskrimineret. Det er en principsag: Er det en menneskeret at bære sit kristne kors synligt, eller er det ikke?
Læs også: Renées klumme: Hvem har hapset mændenes mandighed?
Efter min mening er det. Men vi er paradoksalt nok nået dertil, hvor vi undertrykker vores egen kultur i ønsket om at udvise religiøs rummelighed. Hvor en kvinde, der bærer kors på sit arbejde i en lufthavn bliver fyret, mens totalt tilslørede kvinder går igennem sikkerhedskontrollen uden at blive visiteret.
Der er en hvepserede forude, og jeg stikker hånden i den: Er det så også en menneskeret at bære slør, burka eller tørklæde? Nej. Jeg mener, det er en menneskeret at lade være.
Den store forskel på kors og tilsløring er, at korset ikke er kønsspecifikt. Det er et frit valg for kristne mænd og kvinder, så folk må for min skyld bære kors til de segner. Jesus bar ifølge Biblen, et ordentligt ét af slagsen, før han blev hængt op på det (jeg selv bar til min konfirmation - under protest - et 12 x 7 centimeter stort trækors om halsen - det var snittet af et ældre, velmenende familiemedlem, der tydeligvis havde haft lidt problemer med proportionerne under snitningen).
Men tilsløring er i modsætning til kors kønsspecifikt. Mænd i burka? Nok ikke. Kan du måske se billedet for dig: Højhælet og moderne klædt kvinde i selskab med bagudsakkende, tildækket mand med stofgitter for øjnene? Uanset hvad man(d) påstår, er tilsløring ikke et frit valg for kvinden. Det er mænds forlangende, at kvinders hår eller hele krop skal gemmes, fordi mænd ikke forventes at kunne tøjle deres seksualitet. Derfor handler tilsløring meget mere om undertrykkelse end om religion. Og jeg ville ønske, vi turde tage dén diskussion. Turde skille tingene ad. Både turde kæmpe for tilslørede kvinders ret til at smide sløret. Og for kvinder som Shirley Chaplin og Nadia Eweidas ret til at bære kors. Så de ikke blev ofre for vores politisk korrekte frygt for at blive angrebet for mangel på religiøs rummelighed. Så Biblen kunne få lov til at ligge på hotelværelser - i fredelig sameksistens med Koranen. "I gotta have faith," synger George Michael. Helt fint med mig. Så længe det ER et frit valg.
Dårligste vane:
Største fejltagelse:
Motto: