Nudelsuppe med oksekød
Tid: 20 minutter
Antal personer: 4
2 l oksebouillon
Salt og friskkværnet peber
200 g nudler
400 g oksefilet
2 bundter forårsløg
Tilbehør til suppen
100 g bønnespirer
1-2 røde chilier
Frisk koriander
Frisk thaibasilikum
1 limefrugt
¾ dl hoisinsauce
1 spsk chilisauce (fx Linghams)
1. Tilbehør: Skyl bønnespirer, chilier, koriander og thaibasilikum. Skær chilierne i skiver. Skær limefrugten i kvarter. Anret tilbehøret i små bunker på et fad. Rør hoisinsauce og chilisauce sammen i en lille skål.
2. Bring oksebouillonen i kog. Krydr med salt og peber. Tilsæt nudler, og lad dem koge i 3-4 minutter.
3. Skær oksefileten i tynde skiver med en skarp kniv. Rens forårsløgene, og skær toppen af. Kom oksestrimler og forårsløg i suppen, og lad den koge i yderligere 2 minutter, eller til kødet er netop mørt.
4. Servering: Fordel suppen (med nudler, oksekød og forårsløg) i 4 skåle. Sæt fadet med tilbehør frem på bordet sammen med hoisin-chili-saucen.