Sådan undgår du kemikalier i maden
Foto: Istockphoto
Det er næsten umuligt at leve kemikaliefrit, men du kan gøre meget for at begrænse den mængde kemiske stoffer, du og dit barn indtager via maden.
1 Varier dit indtag af frugt og grønt, så du ikke spiser for store mængder af de ting, som er kendt for at have et højere indhold af for eksempel pesticid-rester - eksempelvis æbler.
2 Vælg økologisk, især hvis du skal anvende for eksempel citron- eller appelsinskal til drinks, desserter og lignende.
3 Køb så vidt muligt fødevarer fra lande, som er kendt for at føre en fornuft ig politik, når det gælder brugen af sprøjtegift e (i Skandinavien er man generelt mere restriktiv end i andre lande).
4 Forsøg at undgå fødevarer med tilsætningsstoffer (farvestoffer, smagsstoffer), og hold dig til så rene og uforarbejdede fødevarer som muligt.
5 Begræns dit indtag af solsikkekerner og hørfrø, som har et højt indhold af tungmetallet cadmium, der kan skade nyrerne.
Læs mere:
De 12 frugter og grøntsager, der indeholder flest sprøjterester
Det er ikke altid, at økologi er godt. Ved du hvornår det er og ikke er? Test dig selv
Cocktaileffekten gør små doser af uskadelige kemikalier potentielt skadelige