Familieliv
26. januar 2010

Sådan ser familien ud på karton

Leas coach har bedt hende om at tegne sin bonusfamilie på et stykke karton, og det har givet hende et godt billede af, hvilket indvirklet cirkus, hun er en del af.
Af: Lea Hjort
https://imgix.femina.dk/media/9c8e3f1d78d54e9098139660d1d18bf0.jpg

En a-ha-oplevelse
Jeg har været til coaching, ikke for første gang, men det er første gang, jeg er hos en coach med speciale i bonusfamilielivet.

Puk Degnegaard er uddannet "Stepfamily counselor" i New York, men har sin praksis i København, hvor hun blandt meget andet, hjælper bonusfamilier til at få styr på deres familieliv.

Det var en helt fantastisk oplevelse, og jeg føler virkelig, at jeg fik en a-ha-oplevelse. Det var et tilbud om en gratis session til modtagere af hendes nyhedsbrev, som jeg valgte at takke ja til. Jeg bor på Lolland, så der er et stykke vej at køre, men det var absolut turen værd.

Et klart billede
Min familie blev tegnet på et stort stykke karton. Alle relationer var på, nye som gamle, og det gav et helt fantastisk billede af, hvad det er for et indviklet cirkus, jeg er en del af…:-)

Bare det at få det hele tegnet, var med til, at jeg bedre kunne forholde mig til de enkelte dele af vores store kaos. Jeg kunne efter vores snakke om relationer bedre se, at jeg ikke nødvendigvis behøver at have de samme tætte relationer og følelser for alle de små kasser på den store tegning.

Ikke nogen nem løsning
Det er ikke nogen nem løsning vi har valgt, det er i hvert tilfælde soleklart efter denne coaching session. Det er absolut en kompliceret og meget kringlet familieform.

Kernen i det hele er for mig at komme dertil, hvor jeg kan sige: "Det her er min bonusfamilie, det er ingen kernefamilie, og det bliver det aldrig. En bonusfamilie er sin helt egen, og det gælder også for vores!"

Læs også:
Blog 1 - Livet i min bonusfamilie
Blog 2 - Jul i bonusfamilien
Blog 3 - Livet i min bonusfamilie

Læs mere om:

Læs også