Kejsersnit - tiden efter
Foto Istockphoto
Snak fødslen igennem
Hvis du har født ved et akut kejsersnit, får du og din mand sikkert behov for at stykke forløbet af fødslen sammen. På fødestedet vil man som regel lade en jordemoder tale fødslen igennem med jer, uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit. Men snak også fødslen igennem sammen, og skriv eventuelt forløbet ned. Hvis du har været fuldt bedøvet, vil faren have et forspring i forhold til kontakten til barnet. Derfor kan det være rart for dig at vide, hvad der skete i de minutter eller timer, du døsede eller var helt væk.
Drop træningen
Efter et kejsersnit kan der gå måneder, før du kan bevæge dig og løfte ting, præcis som du har lyst til. De første cirka ni uger efter et kejsersnit bør du ikke lave maveøvelser og aktiviteter med løb og hop. Til gengæld er det en rigtig god idé at træne bækkenbunden med knibeøvelser og at holde dig i form med raske gåture. Selv om du ikke har født vaginalt, har din bækkenbund alligevel været belastet af ni måneders hormonel påvirkning og barnets tyngde i livmoderen. De fleste kvinder oplever smerter i operationssåret, når de bevæger sig, og mange er følelsesløse i maveskindet i flere måneder efter operationen. Lyt til din krop, og stop, hvis du synes, det gør for ondt
Læs også:
Hvorfor kejsersnit