Familieliv
27. oktober 2014

Blog: Når døden går med sombrero

Om Trine SøgaardGrafiker. Blogger. Mother of Sons. Utålmodig. Kreativ. Ordglad. Madglad. Tatoveret. Fucking Flink. Skriver om: Børn. Kvinder. Mænd.
Af: Trine Søgaard
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/blog-og-klumme/2014/oktober/612trine.jpg

Om Trine Søgaard

Grafiker. Blogger. Mother of Sons. Utålmodig. Kreativ. Ordglad. Madglad. Tatoveret. Fucking Flink.

Skriver om: Børn. Kvinder. Mænd. Bandeord. Skilsmisse. Toiletpapir. Hverdagsliv. En Kat. En Mis. Arbejde. Vasketøj. Fastfood. Karriere. Motion. Neglelak. Everyday Crap. Speltmødre. Knorr-mødre. Lokumshumor.

Følg hende på http://www.detsagdehun.blogspot.dk/

Der er to tidspunkter på året, hvor mit mødrene stress niveau topper for vildt (altså ud over 24/7/12/365). Vi taler her naturligvis om 'udklædnings-helvedes-perioderne' aka Fastelavn og Halloween...

For mit eget vedkommende har jeg peaket for et par år siden, da Minecraft var nyt og firstmover-agtigt... Der var tale om en papkasse, et par pakker vat og adgang til en farveprinter.

Ældste-søn var særdeles tilfreds og dagen som 'svagtseende' pga den relativt klodsede hovedbeklædning, forløb efter sigende godt.

Jeg kan ikke huske en fastelavn, hvor jeg ikke har koldsvedt over hvordan jeg nu fik klædt drengene ud - UDEN at ty til samme løsning, som i Bjarne Reuters roman 'Tre Engle og Fem Løver', hvor lille Bertram var klædet ud som 'En snottet unge fra Vanløse'...

Faldgruberne ved udklædning ligger lige så tæt som revnerne i det kommunale fortorv:

• Man indkøber dyrt kostume, som vækker vild glæde og jubel - men naturligvis kun INDTIL dagen, hvor poden alligevel ikke vil være udklædt.

• Man bruger en hel weekend på at trawle legetøjsbutikkerne tynde for passende udklædning. Alt er udsolgt og man ender med et kostume der er tre størrelser for småt: Kappen når ca til lænden og barnet går rundt som en krumrygget Batman - fordi det sorte tricot mest passer til en baby...

• Man prøver at fremprovokere kreative evner og indser i limpistol-fasen, at ens afkom ganske sikkert vil blive mobbet eller få et livslangt traume. (Man ignorerer tanken og fortsætter håndværket).

• Man har kun to HALVE kostumer på lager og forsøger at bilde sit barn ind, at: 'JO-jo lille Skat, nogle gange så GÅR 'Manden med Leen' faktisk rundt med en kæmpestor mexicansk stråhat...'

Jeg har derfor lavet denne liste over mulige udfald udfra komponenterne: Evner, tid og økonomi:

Kreativitet + tid = Succes (mor er glad - barnet også - hvis man er HELDIG.)

Kreativitet + penge + tid = Fantastisk (ofte set på 'andre folks børn')

Penge + ingen tid = Kostume fra butik (ofte det ungerne helst vil ha' - indtil selve dagen også kendt som 'et sats')

Ingen penge + ingen kreativitet = 'Særligt' udklædte børn (livslange traumer vedhæftet efterfølgende)

Ingen penge + ingen tid + ingen kreativitet = Katastrofe (ikke udklædte børn, der tigger hos naboerne)

God fornøjelse :-)


Andre indlæg fra Trine Søgaard:

Return of the living dead

Læs også