Familieliv
21. december 2012

Sådan får du en ulvetime uden skrig og skrål

Glem alt om ulvetime og kedsommelig kukkasse. Se her hvordan du får ulvtimen til at glide uden skrig og skrål
Af: Camilla Bølling, Magasinet MOR
https://imgix.femina.dk/media/1719fadd82bd41d49aafe88bc8c5d6d3.jpg

1. Afsæt ekstra tid til at gå turen hjem fra vuggestue sammen. Lad dit barn studere livet omkring sig. Kig på dingenoterne I finder på vejen og lad dit barn bestemme tempoet. Det giver også dig en rolig stund, hvis du kommer lige efter en lang arbejdsdag. Er I gået sukkerkolde når I kommer hjem, så hav en snack parat. Det kan være rosiner, en bolle eller andet der tager toppen af den søde sult.

2. Find noget legetøj frem, som dit barn ikke leget med i noget tid. Det skærper interessen. Brug 5-10 minutter på at starte legen op med dit barn i stedet for blot at lægge legetøjet frem. Derefter vil dit barn sandsynligvis synes, det er i orden at lege videre selv i et stykke tid. Det giver dig tid til lige at slappe af i mens.

3. Lad dit barn følge med i, hvad du laver. Det har brug for dig efter en lang dag væk fra familien og vil gerne bruge tiden sammen med dig. Inddrag barnet i madlavningen, og lad det smage på sagerne/ingredienserne undervejs. Det også vigtigt, at du i løbet af eftermiddagen/aftenen sætter fx en halv time af til koncentreret samvær med dit barn, og ikke liiige skal ordne noget ved siden af. Her kan i fx læse en bog sammen, lytte og danse til noget sjov musik eller bare tumle rundt på gulvet og fjolle sammen.

4. Har dit barn brug for en ekstra rolig stund, så kan en tur i et badekar gøre underværker. De fleste børn elsker at plaske med vand og lege med sæbe og bobler. Et dejligt aftenbad kan sagtens gøres til en daglig rutine, men hvis det er hver dag, så undgå at bruge for meget sæbe, da det kan udtørre huden.

Gode små lege, som I kan lege både før og efter aftensmaden

1 år:
- Grydekoncert:
Er du og dit barn i humør til støj, så find et par gryder og skeer frem og lad dit barn lege trommeslager, så længe ørerne kan holde til det.
- Klodskast
Fyld en tom cornflakes- eller havregrynspakke med klodser. Dit barn vil synes, det er en fornøjelse at hælde dem ud og kaste dem tilbage igen.
- Fingermaling
Med fingermaling kan dit barn skabe sande mesterværker, og det er en aktivitet, der giver fordybelse. Sørg for at købe noget fingermaling, som ikke indeholder skadelige stoffer.

2 år:
- Udklædning
Find noget gammelt tøj i sjove farver. Læg det i legetøjskassen, og du vil blive overrasket over, hvad dit barn kan finde på at bruge det til. Du kan også bruge stofstykker, tørklæder og sjove hatte.
- Puslespil
Lav jeres eget puslespil. Lad dit barn tegne en flot tegning på et stykke pap, og klip det derefter ud i stykker, så hvert stykke har form som en puslebrik.

3 år:
-Fantasidyr
Klip dyrefigurer ud af kraftigt papir, fx elefanter. Stil papir, klisterbånd, saks, snor og pastastykker frem så du opmuntrer dit barn til at sin fantasi til at skabe en masse sjove forskellige væsener.
-Sæbebobler
For de fleste børn er sæbebobler nærmest magisk. Få dit barn til at blæse kæmpe sæbebobler og se, om hun fx kan lave en boble inde i en boble. Du kan nemt lave sæbebobler selv. Bland en kop vand med en teskefuld glycerin og to spiseske flydende opvaskemiddel.

Læs også:
Få pengene til at række længere
Luft ud og undgå allergi

Læs også