Drop amningen med god samvittighed

Hører du blandt de mange kvinder, der har problemer med amning? Eller døjer du med dårlig samvittighed, når du giver dit barn flaske. Så er der godt nyt.

En norsk videnskabelig undersøgelse viser nemlig, at brystmælk ikke har den samme betydning for barnets sundhed, som hidtil antaget.

- Der er mange gode grunde til amme, men det bør ikke være på grund af barnets helbred. Der er ingen grund til, at kvinder, der har problemer med amning, skal have dårlig samvittighed eller tænke, at de giver deres barn en dårlig start på livet. Flaskemælk er lige så godt som brystmælk, siger professor Svend M. Carlsen, der står bag undersøgelsen.

Læs mere: Giver amning hængebryster?

Slap af
I følge Medicalnewstoday.com har de norske forskere sammenlignet mere end 50 internationale undersøgelser om amning og børns sundhed.

De fleste af undersøgelserne viser, at brystbørn er sundere end flaskebørn. Men det er ikke på grund af selve brystmælken. Det bekræfter den hidtil største undersøgelse på området, Belarus-studiet, der har undersøgt mere en 17.000 kvinder og børn og fulgt de pågældende børn, indtil de var seks år gamle.

Undersøgelsen viser, at der ikke er tegn på, at brystbørn har mindre allergi og astma end børn, der ikke er blevet ammet.

Hormonerne gør forskellen
De norske forskere har desuden undersøgt, hvorvidt effekten af modermælk havde noget at gøre med hormonerne hos gravide kvinder. Og de har fundet ud af, at evnen til at amme afhænger af de hormoner, kvinden har I kroppen, når hun er gravid.

Blandt andet har de norske forskere fundet en klar sammenhæng mellem andelen af mandlige hormoner, og hvor meget en kvinde ammer, efter hun har født.

- Gravide kvinder, der har mange androgener (mandlige hormoner I kroppen, red.), har tendens til at amme mindre, når hun har født, forklarer professor Sven M. Carlsen.

Årsagen er, at de mandlige hormoner med al sandsynlighed begrænser evnen til at amme, da de reducerer mælkeproduktionen I brystet.

For eksempel er der en tydelig sammenhæng mellem testosteron og evnen til at amme. Faktisk brugte man indtil 1980 testoteron til at stoppe mælkeproduktionen hos en kvinde, hvis det var nødvendigt.

- Det var en af grundene til, at vi ønskede at undersøge, hvorvidt effekten af modermælk havde noget at gøre med hormonerne hos gravide kvinder, siger Sven M. Carlsen.

Læs mere: Hvor længe bør man amme?

Det handler ikke om manglende vilje til amning
Sammen med sine kolleger fra Norges Teknologiske og Videnskabelige Universitet NTNU har han de seneste år undersøgt forholdet mellem kvinders testosteronindhold og forskellige faktorer, der menes at påvirke amningen.

Resultaterne viser, at kvinder som ryger og er overvægtige alle har tendens til at amme mindre end andre kvinder. Og det overraskende er, at disse kvinder alle har et højere indhold af testosteron i kroppen, når de er gravide sammenlignet med andre kvinder.

Omvendt er der en større tendens til, at kvinder ammer deres børn jo ældre kvinderne er, hvilket forklares med, at disse kvinder har et lavere indhold af testosteron I kroppen.

- Det handler ikke om kvindernes vilje til at amme. Kvinder, som har mere testosteron I kroppen under graviditeten, har generelt bare sværere ved at amme, siger Sven Carlsen.

Læs mere: Husk prævention - også når du ammer