Har dit barn også ondt i maven?
Dit barns mavepine kan skyldes alt fra stress og almindelig forkølelse til allergi og tyggegummi.
Det er aldrig rart at have ondt i maven. Heller ikke når man er barn, uheldigvis viser undersøgelser, at børn generelt har ondt i maven 25 procent oftere end voksne.
Klager dit barn over mavepine lidt vel ofte, så kan der sagtens være noget om det.
"Det er en del af livet at føle smerte, så det betyder ikke, at man er alvorligt syg," siger Gunnar Olsson, der er speciallæge i smertebehandling og anæstesi på Astrid Lindgrens børnehospital i Sverige.
Ofte er mavesmerterne heldigvis temmelig harmløse, så der er ingen grund til at styrte på skadestuen hver eneste gang, den er gal med maven. Dog skal du være opmærksom på, at det ikke er blindtarmsbetændelse, blærebetændelse eller den kroniske og sjældne tarmsygdom Chrons sygdom, for det skal der selvfølgelig en læges hjælp til. Er det ikke det, så kan der være en række andre årsager til dit barns mavepine:
Læs: Vintersæsonens store børnesygdomme
Forstoppelse:
Symptomer: Dit barn har smerter i maven under måltidet, og dit barn kommer kun af med afføring omtrent hver anden dag. Afføringen kan være svær at komme af med men til tider pludselig blive ti diarré i stedet.
Årsag: Måske har dit barn ikke nok tid til at gå på toilettet eller får for mange fødevarer som hvidt brød, mælk og pasta, der kan give stoppelse. Det kan også være dit barn får for lidt væske eller spiser på uregelmæssige tidspunkter.
Behandling: Giv dit barn masser af væske og produkter, der sætter gang i fordøjelsen som svesker, pærepúre, rosiner og løg. Spis regelmæssigt og sørg for at dit barn er fysisk aktivt. Motion sætter også gang i fordøjelsen.
Luft i maven:
Symptomer: Dit barns mave rumler og kramper. Den er oppustet og spændt.
Årsag: Det er normalt og består primært af luft, som du sluger sammen med mad og drikke. Nogle fødevarer giver dog også luft i sig selv. Du skal dog være opmærksom på, at fødevareallergi også kan give luft i maven.
Behandling: Aktivér dit barn fysisk, og sørg for at han eller hun kommer regelmæssigt på toilettet. Undgå krydret mad tyggegummi og for meget kål, bønner og frugt.
Allergi kan også give mavepine
Allergier kan det også være. Forsøg ikke selv at eksperimentere med madvarer, men tag i stedet kontakt med lægen, hvis du har mistanke om allergi:
Laktoseintolerance
Symptomer: Oppustet og irriteret mave, masser af luft og hyppig diarré. Imellem 5 og 15 procent af danskerne lider af laktoseintolerance.
Årsag: Dit barn mangler stoffet laktase, der nedbryder laktose i tarmen. Laktoseintolerance er almindeligt i de fleste lande uden for norden.
Behandling: Din læge kan teste for laktoseintolerance, og lider dit barn af det, kan du mindske symptomerne ved at holde dig fra laktoseholdige produkter, det er de fleste mælkeprodukter. Som erstatning findes der soja-mælkeproduktereller laktosefri mælkeprodukter.
Komælksallergi
Symptomer: Det kan være alt fra allergisk chok til en mave, der opfører sig anderledes.
Årsag: Dit barn lider af allergi over for de proteiner, der er i mælken. Normalt vokser man fra det.
Behandling: Kan konstateres ved en priktest eller ved at undgå komælksprodukter i et stykke tid.
Glutenallergi
Symptomer: Dit barn vokser mindre, end det bør, har ondt i maven og er træt. Måske kaster det også op, har udspilede øjne og forstoppelse.
Årsag: Glutenallergi skyldes et immunologisk problem i tyndtarmen, som giver en nedsat modstandskraft overfor gluten. Glutenallergi ses ofte hos børn med type-I diabetes.
Behandling: Lægen vil typisk teste med tre glutenfri måneders mellemrum. Derefter streng glutenfri diæt og nogle gange med tilskud af jern og b-vitamin.
Læs: Alternativ behandling til børn - go eller no go?
Kilde: aftonbladet.se