De små ting
Jane Thoning Callesen
Født i 1983, er cand.public og freelancejournalist, mor til Max fra sep 2008 og gift med en læge, der er vild med at arbejde i udlandet. Derfor bor familien i øjeblikket i Båtsfjord - en øde nordnorsk landsby, tæt ved grænsen til Rusland.
Følg med på Janes blog, hvor hun beskriver sin dagligdag blandt rensdyr, snescootere og arktisk blæst.
Nogle gange er det de små ting, der gør forskellen.
Som madelskende gravid er Båtsfjord ikke ligefrem himlen. Godt nok er her masser af kongekrabber og torsk, men det hjælper jo ikke noget, når det, man har lyst til, er chili con carne (oksekød er umuligt at opdrive) og læskende, frisk frugt (kiloprisen på nekatriner er deprimerende høj).
Butikkerne begrænser sig til to små købmænd og en lille bager.
Men i dag gjorde jeg en vidunderlig opdagelse. En lille ting, der gør en kæmpe forskel for mig. Bageren har fået en espressomaskine hjem!
Så nu kan jeg trille klapvognen ned ad bjerget, gå forbi bageren og nyde en dampende hed cafe latte. Det smager jo hverken af kød eller frugt, men det dufter da lidt af Starbucks og New York.
Følg med i Jane Thoning Callesens blog - du finder den her