Søskendes forhold kan afhænge af aldersforskel

Den perfekte aldersforskel mellem børn findes ikke. Det afgørende er barnet selv, og hvordan I tackler en familieforøgelse. Der er dog ting, du skal være opmærksom på med aldersforskellene.

0-2 år Tæt, men også forskellige
Dine to børn er så tæt i alder, at det er nærliggende at behandle dem ens. Men selvom de er født med kort mellemrum, er de forskellige steder i deres udvikling. Den lille skal have lov at være den lille - og den store har brug for at blive anerkendt som den ældste. Pseudo-tvillingerne må ikke overlades for meget til sig selv og den gensidige stimulering. Nul- til toårige kræver nemlig meget opmærksomhed og fysisk tilstedeværelse af jer, så du skal forvente, at det kræver en stor portion energi og overskud at få børn med en kort aldersforskel.

3-4 år Den store er stadig lille
Dit store barn er ikke længere så afhængig af dig, og du føler overskud til endnu et barn. Husk, at dit store barn stadig er lille og har været vant til at have jer for sig selv. Det kan derfor være svært at forstå, at meget opmærksomhed nu handler om den lille ny. Du kan lægge grunden for et godt søskendeforhold ved at lave ting sammen med dit store barn og vise, at du stadig elsker det - selv om babyen kræver meget af din tid. Det er vigtigt, at den store ikke bliver overladt til far, men at mor også husker solotiden. Dit store barn kan netop se, at du bruger tid på den lille, og det vil naturligvis også gerne have samme nærhed med dig og din udelte opmærksomhed. Kram og nus en hel masse.

5-6 år Ikke kun en barnepige
Dine børn vil hele opvæksten igennem være to forskellige steder i deres udvikling. Men de kan sagtens få glæde af hinanden. Er dit barn fem år, når du får nummer to, skal du huske den stores behov. Dit store barn er nemlig meget selvhjulpent - og babyen kræver så meget. Derfor kommer du let til at sætte familielivet på standby. Ganske vist kan du inddrage dit store barn i mange ting med babyen pleje og pasning, men den store har også brug for at lave ting sammen med dig og far, hvor babyen ikke er involveret. Du kan sagtens snakke med dit store barn og vise, at du forstår dets følelser.

Kilde: Hanne Vang og Sigrid Riise.

Læs også:
Søskendejalousi
Sådan tackler I baby-kaos
Nummer to på vej