Guide til barnedåb
foto: teltudlejningspris.dk
Navn og faddere til barnet
Navngivning af barnet skal foregå senest 6 måneder efter fødslen, det sker dog i mange tilfælde, at man navngiver barnet ved dåben. For at døbe sit barn kontakter man præsten i det sogn moderen hører under. Herefter tager man en dåbssamtale med præsten om hvad dåben har af betydning for jeres barn. Før dåben skal der også vælges faddere og gudmor eller gudfar. Dette kan enten være familiemedlemmer eller nære venner af familie.
7. ting ved planlægning af barnedåben
1. Barnets dåbskjole
Der er ikke regler om hvilken dåbskjole jeres barn skal bære ved dåben, det er op til jer som forældre. I mange familier er det en tradition at lade én dåbskjole gå i arv og det kan være en god idé at snakke om, I ønsker at barnet bærer en af jeres dåbskjoler eller vil investere i en ny dåbskjole.
Regler for navne - se dem lige her
2. Hvordan skal barnedåben fejres?
Før I planlægger hvor og hvordan jeres barn skal fejres efter kirken, er det en god ide at få et overblik over hvem der kommer. Det er nødvendigvis ikke alle der både kommer i kirken og deltager i fejringen efter.
3. Hvor skal festen holdes?
Når I ved hvem der skal inviteres til at fejre jeres barn, skal I tage stilling til om festen skal holdes udendørs eller indendørs. Om vinteren vil man i højere grad anbefale at holde festen inden døre. Er det en sommer barnedåb kan det give en rigtig god stemning at rykke festen ud i den friske luft. Dette vil også være et valg der passer godt sammen med et blomster tema.
4. Mad og drikke til gæsterne
Der skal også tænkes på mad og drikke til gæsterne - Holder man barnedåben i hjemmet kan man enten selv stå for dette eller bestille den udefra. Der er meget at stå for som nybagte forældre og det kan være en fordel at give denne opgave til enten et cateringfirma eller et familiemedlem, der er villig til at svinge gryderne.
Se mama.dks guide til en kreativ DIY-barnedåb
5. Dåbskagen
I Danmark er vi gode til at finde undskyldninger for at spise kage, men jeres barns dåb er en af de bedre. Mange konditorer kan lave en sød kage med navn og dato, men et andet alternativ kan være selv at prøve kræfter med kagen. Der er kommet mange kageredskaber, der kan gøre det nemmere at få lavet en rigtig flot og personlig kage.
6. Taler
Ved barnedåb er der altid en chance for at et familiemedlem eller en af fadderne vil sige et par ord og det er en god idé at have taget hensyn til dette.
7. Husk at det er en fejring
Det vigtigste ved dåben af jeres barn, er at I nyder dagen og har det sjovt med at fejre jeres mirakel, sammen med familie og venner, I har nært.
På teltudlejningspris.dk kan du læse mere om festplanlægning og teltudlejning