Gravide Sandra - "Hans valg skal ikke ødelægge min glæde"
foto: Lene Esthave
Da to streger viser sig på graviditetstesten, bliver både Sandra og hendes kæreste lidt forskrækkede. Godt nok har de i et års tid talt om at få barn, men at det skulle ske nu, havde de ikke regnet med. Efter de har sundet sig, er de begge rigtig glade, og Sandras kæreste fortæller stolt venner og familie, at han skal være far. Men så ændrer noget sig.
"Jeg er fandeme ikke parat"
Her kan du får hjælp
Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation, som rådgiver og støtter børnefamilier og gravide, som har det svært. Her kan du få både socialt- og økonomisk rådgivning eller hjælp til at etablere eller genetablere sociale netværk, så der er nogen til at tage hånd om dig, når du har mest brug for det. Du kan kontakte Mødrehjælpen på telefon 70 11 12 12 eller klikke ind på hjemmesiden Moedrehjaelpen.dk
Om aftenen ligger Sandras kæreste tit og nusser hendes mave. Men nogle måneder henne i graviditeten vil han pludselig ikke røre hende. Han er usædvanligt stille, og Sandra kan mærke, han tager afstand fra hende. Hun spørger flere gange, hvad der er galt, men først da hun går ham på klingen efter nogle uger, siger han de ord, hun ikke vil høre: "Jeg er fandeme ikke parat."
Han har tænkt over det længe, og han er rædselsslagen for, det vil føles som et fængsel at være far. Han er ikke villig til at prøve at få det til at fungere. Beslutningen er taget. Intet, Sandra siger, kan rokke ved det.
Han går ud af døren, og Sandra står alene tilbage. Med en baby på vej og udsigten til at blive alenemor som 25-årig.
Læs også: Parfoholdet er 30% kærlighed, 70% vilje
I starten prøver hun at nå igennem til ham. De var jo enige om at forsøge at få et barn, og de har trods alt været sammen i fire år. Det kan han da ikke smide væk. Sandra er dybt fortvivlet over, at han har taget beslutningen fuldstændig uden hende, og hun føler, hendes liv er en komplet falliterklæring. Altid har hun spejlet sig i sine forældre, som har været gift i 43 år. Det ville hun også have. Nu er hun alene og gravid.
Mangler én ved sin side
Sandra går gennem alle forberedelserne uden den kommende far og får masser støtte fra sine forældre og venner. Hun går til scanninger, køber babyudstyr og mærker babyen vokse. Hun beslutter sig for, at hans valg ikke skal have lov til at stjæle hendes glæde ved at være gravid. Men hun mangler alligevel én ved sin side, som glæder sig på samme måde som hende. Én som er med til at købe sparkedragter, og som mærker, når babyen sparker.
Indeni har Sandra et lille håb om, at han vil skifte mening, når han ser deres nyfødte datter. Men det gør han ikke, og Sandra affinder sig med at være alene. I dag, otte år efter, har hun en ny kæreste, og de har fået et barn sammen. Hun taler fint sammen med sin eks og er endda helt stolt, når hun tænker på, hvor godt hun er kommet igennem det sværeste i sit liv. At blive alene som gravid.