Gravid
29. juli 2015

Når gravide spiser mærkeligt...

Mange gravide kender til den ustyrlige og uforståelige længsel efter bestemte (og noget specielle) fødevarer. I svære tilfælde udvikler den gravide det såkaldte pica-syndrom, hvor hun har en sygelig trang til at spise noget, der ikke er mad. Læs mere om emnet her!
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/gravid/2015/juli/gravidspiser612.jpg

Foto: Pantherstock

En skive ost lagt omkring nogle sure pickles, salsa indtaget direkte fra glasset, fedtkanten på en steak…

Mange gravide kender til den ustyrlige og uforståelige længsel efter bestemte (og noget specielle) fødevarer. Trangen kan rette sig mod næsten enhver spiselig ting, også noget som man ikke tidligere drømte om at indtage.

Is, krydret mad og syltede agurker er rimelig tilforladelige, men ønskerne kan også ligge meget langt fra normale spisevaner. Efter fødslen kan man så knap udholde synet af det.

Når gravide får pica-syndrom…

I svære tilfælde opstår det såkaldte pica-syndrom, som er en sygelig trang til at spise noget der slet ikke er mad - såsom jord, aske, ler, vaskepulver, tandpasta, kaffegrums, cigaretskod eller træ.

Har du tegn på pica-syndrom skal du tale med lægen eller jordemoderen. Det er heldigvis sjældent, og hos langt de fleste forbliver graviditetens besynderlige spisevaner netop en besynderlighed, der ikke truer helbredet, men som man af ernæringsmæssige grunde selvfølgelig bør holde en smule hånd i hanke med.

Hvad gør jeg, hvis jeg spiser mærkeligt under graviditeten?

• Tag særheden med et smil, for de fleste madlængsler er mere kuriøse end helbredsmæssigt bekymrende, og du kan sædvanligvis selv styre situationen, så den ikke går over gevind.

• Nogle madlængsler er sunde såsom trang til tomater eller grapefrugt, og så gælder det jo bare om at holde dem ved lige.

• Går din spisetrang på det usunde, så prøv at finde sundere alternativer, der både dækker trangen samt giver dig et tilskud af næringsstoffer. Er du blevet tosset med is, så kan fedtfattig yoghurt-is måske være løsningen.

• Det kan hjælpe at spise morgenmad, da sult ellers forstærker trangen.

• God støtte fra dine nærmeste er vigtig, fordi de følelsesmæssige toppe og dale i graviditeten kan tvinge dig ud i køkkenet efter mad, når du i virkeligheden har mere brug for et kram.

• Hold et vågent øje med eventuelle særlige spisetendenser, og tal med læge eller jordemor, hvis du bliver bekymret for, om de truer din og barnets ernæringstilstand.

Hvorfor spiser gravide så mærkelige ting?

Lægevidenskaben ved det endnu ikke med sikkerhed, selv om der er mange teorier. En populær forklaring er, at mangel på bestemte næringsstoffer ligger til grund, og at den pågældende fødevare afspejler dette.

Ifølge den teori skyldes f.eks. en ustyrlig trang til chokolade derfor mangel på B-vitaminer. Men der er altså ingen videnskabelig dokumentation for den teori, og var forklaringen så simpel, ville gravide oftere spise meget mere broccoli og spinat i stedet for chokolade og is, fordi grøntsagerne indeholder mange flere vigtige næringsstoffer.

Årsagen ligger snarere i de hormonale ændringer, som finder sted i kroppen under graviditeten. Måske påvirker hormonerne kvindes lugtesans, således at maden undr graviditeten opleves anderledes, og det mærkværdige og endda bizarre fødevalg derfor føles rigtig.

Men som nævnt er det kun teorier, og på bundlinjen har vi stadigvæk ikke en fornuftig forklaring på, hvorfor appetitten ofte spores i besynderlige retninger, når man er gravid.

Kilde: Læge Jerk W. Langer, Ude og Hjemme.

Læs også:
5 typer mad din gravide krop kræver - og hvad det betyder!
Gravides indtag af DETTE kan give børn astma
Så meget skal du spise under din graviditet
Sådan spiser du sundt, når du er gravid
Spis dig til en lettere graviditet
Mad du bør undgå som gravid

Her kan du købe D-vitamin og andre kosttilskud til gravide over nettet >>

Sådan kan du selv lytte til dit fosters hjertelyd og bevægelser - og optage lydene til evigt minde!

Med den populære AngelSounds ultralydsmonitor kan I lytte til jeres ufødte barns hjertelyd og bevægelser - en fantastisk oplevelse for enhver kommende mor og far. Allerede fra 12. uge i graviditeten kan I med AngelSounds høre barnets hjertelyd, og der er også mulighed for at høre hvis barnet hikker, sparker mm. Med AngelSounds kan du også optage hjertelydene, så I (og jeres barn) kan lytte til de smukke lyde senere i livet, eller I kan sende optagelserne pr. e-mail til f.eks. bedsteforældre.

Køb AngelSounds ultralydmonitor her >>

Forebyggelse og behandling af strækmærker!

Strækmærker er noget, de fleste gravide frygter - og som de fleste desværre også kan nikke genkendende til. Beauté Pacifiques nye creme 'Scars&Stripes' anvendes til forebyggelse og behandling af ar og strækmærker. Cremen arbejder dybt i hudens lag med fire virksomme ingredienser, der på hver sin måde forebygger og reducerer rødmen og normaliserer den strukturforandring, som gør ar og strækmærker synlige.

Køb Scars&Stripes mod strækmærker her >>

Læs også