Gravid
10. august 2018

Gravid uge 15: Kønnet kan (måske) ses

Du er i uge 15 (også kaldet 15. uge), når du er 14+0 - 14+6. Hvis barnet ligger i en god stilling, kan kønnet måske allerede nu ses ved ultralydsscanning
Af: Birgit Thalwitzer, jordemoder.dk
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/gravid/gravid-uge-for-uge/billeder-beskret/15prim.jpg

foto: jordemoder.dk

Baby:
Her kan din baby finde på at sutte på tommelfinger. Huden dækkes af de såkaldte lanugohår, som man mener virker til at holde fosterfedtet fast på barnets endnu tynde hud. Hvis barnet ligger i en god stilling, kan kønnet måske allerede nu ses ved ultralydsscanning. I slutningen af ugen måler barnet cirka 15 centimeter fra hoved til fod og vejer omkring 150 gram.

Hvornår har du termin? Hvornår mærker du liv? Hvornår går du ind i hvert trimester?

Prøv Mama.dk’s terminsberegner her

Dig:
Toppen af livmoderen ligger nu et par fingre under navlen. Hvis du har fornemmelse af hjertebanken, kan du tage det helt roligt. Det er normalt på grund af den øgede blodmængde, du opnår under din graviditet. Hvis du stadig har kvalme, så sørg for at undgå at blive for sulten ved at spise små hyppige måltider. Har du behov for ekstra tiltag, kan akupunktur for nogen være en god hjælp.

Hvor ondt gør det egentlig at føde? Og hvordan føles det – sådan helt ærligt? Lyt til Mamas fødselsberetninger i vores podcast her

Gode råd:
Brug tiden under din graviditet til at gøre dig nogle overvejelser omkring, hvad du kunne tænke dig under fødslen. Har du for eksempel lyst til at bevæge dig under veerne? Komme i brusebad eller badekar? Få en bestemt type smertelindring? Lytte til din egen medbragte musik? Have barnet direkte på maven eller først efter, at det er tørret? Lav en ønskeseddel til at tage med på fødegangen, det kan også være en hjælp til jordemoderen.

LÆS OGSÅ: Det får du brug for til din nyfødte

Vidste du, at…
Vi kender ikke årsagerne til, at fødslen skal gøre ondt, men hvis man ser helt nøgternt på den fysiologiske proces og de forandringer, kroppen gennemgår for at føde barnet, er det næsten ren logik. Ikke desto mindre findes der flere forklaringer på, hvorfor det skal gøre ondt at føde. Nogle af dem er, at smerte får os til at søge et sikkert sted hen, samtidig med at vi reagerer på smerte ved at bevæge os. At ligge passivt forværrer ofte smerten.

Læs også