Der fødes flest børn på DENNE ugedag
Har du født en onsdag? Så er du langt fra den eneste! Onsdag er nemlig den dag i ugen, hvor der fødes flest børn i Danmark.
15 % af alle fødsler i Danmark finder således sted om onsdagen, og det er der en helt logisk forklaring på, påpeger lægen Kim Bartholdy i sin nye bog '100 myter om sundhed og sygdom', som han har skrevet sammen med komiker Andreas Hoff:
- I dag bliver knap 20 % af alle danske børn født ved kejsersnit, og hos 15 % af de gravide bliver fødslen sat kunstigt i gang. Når man sætter folk i gang, tager det typisk nogle dage, før fødslen sker. Vanligvis sætter man derfor folk i gang mandag og tirsdag, hvorved de fleste føder onsdag eller torsdag. Det har den fordel, at man ikke behøver så meget personale i weekenderne, hvor det er dyrere at have folk på arbejde, fortæller de.
Læs også: Der fødes flest børn i DENNE måned
Afviser myte om flere fødsler ved fuldmåne
Forfatterne afviser samtidig myten om, at der fødes flere børn ved fuldmåne:
- Teorien er, at gravide har mere vand i kroppen end normale mennesker, hvorved deres krop er mere følsom over for fuldmånen, men hvorfor dette skulle føre til flere fødsler, har vi ikke kunnet finde en forkalring på. Jordens rotation i månens og solens tyngdefelter skaber kræfter, der er ansvarlige for den regelmæssige stigning og fald i havets vandstand, altså det, vi kender som tidevand. Men skulle der ligefrem foregå en tidevandsbølge i den gravide, eller hvad? At der skulle ske flere fødsler ved fuldmåne er mere ammestuesnak end faktum. Der er lavet flere undersøgelser fra de store fødeafdelinger både i Danmark og i udlandet, og ingen af disse har kunnet påvise en stigning i fødselsantallet ved fuldmåne, understreger de.
Forlaget skriver om bogen: 'Hjælper en forskrækkelse på din hikke? Smitter et smil? Må man bade efter et måltid? Det er nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på i '100 myter om sundhed og sygdom'. Bogen er spækket med sjove, finurlige og tankevækkende myter, som du sikkert altid har undret dig over - alt sammen serveret på en yderst underholdende måde, så videnskab og humor går op i en højere enhed. Den videnskabelige tyngde er på plads - men det bliver det bestemt ikke mere kedeligt af!'.
Læs også:
Fødselsmåneden påvirker dit barns helbred
Fødselsdatoen påvirker dit barns personlighed
Der fødes flest venstrehåndene på DENNE årstid
Kejsersnit: Stor forskel på landsdele
Denne aldersgruppe fødte mest i 2014
Artiklen indeholder affiliatelink