Sådan slipper dit barn for forårsallergi
For de fleste børn betyder foråret sol, udendørslege og ballade. Men for en del er foråret også lig med pollenallergi, eksem og irriteret hud, der påvirker hverdagen.
Hver tiende dansker lider af allergi, og allergien rammer både børn og voksne. Er man ramt, bliver allergien ofte genstridig, og nøgleordet er derfor forebyggelse.
Læs også: Børn fra hjem uden vaskemaskiner har lavere risiko for allergi
Neutral, der har samarbejdet med Astma-Allergi Danmark i over 25 år, har lavet en liste med 6 gode råd til, hvordan børnene kommer igennem forårssæsonen uden allergiske reaktioner:
1. Smør dit barn godt ind i solcreme
Efter en mørk og lang vinter er det fristende for både børn og voksne at komme ud i forårssolen. Men huden er endnu ikke tilvænnet solens kraftige stråler. Husk derfor at smøre dit barn ind i solcreme, så det undgår at udvikle soleksem og rødme.
2. Pas på pollen til påske
Når påsken nærmer sig, pynter mange familier op med æg, der hænger på pilegrene. Men pas på med pilegrene, da de rammer birkeallergikere og giver nys, snøft og røde øjne.
3. Luft ud morgen og aften
Forår betyder varmere temperaturer og dermed mere udluftning. Udluftning kan dog være en plage, hvis barnet reagerer på pollen fra birk, el og hassel. Derfor bør udluftningen foregå morgen og aften, hvor pollentallet er lavest. Vær også varsom med at tørre tøj udendørs, da pollen kan sætte sig i tøjet. Hæng i stedet tøjet til tørre indenfor, når pollentallet er højt.
4. Giv børnene et bad inden godnathistorien
Når børnene kommer hjem fra skole eller børnehave, har de ofte været udenfor i mange af dagens timer. Derfor vil der ofte være pollen i håret. Ved at give børnene et bad inden sengetid, undgår de at tage pollen med i seng.
Læs også: Sådan undgår du allergifremkaldende vådservietter
5. Skift vintercremen ud
Hele vinteren smører vi os ind i fede cremer i kampen mod tør hud, men så snart frosten slipper er det på tide at skifte til en mindre fed creme, der lader huden ånde. Husk dog at bruge en solcreme om dagen – det gælder både børn og voksne.
6. Forårsrengøring
Et snavset og beskidt hjem giver støvmider gode levevilkår. Tag derfor barnet i hånden i weekenden og hjælp hinanden med at gøre forårsrent, så støvmider igen kan forsvinde. Det vil reducere generne for børn med støvallergi, og som bonus lærer børnene, at det et rent værelse er vigtigt.
Læs også:
Sådan undgår du et vinterhalvår med snot og hoste
Næsespray kan hæmme børns vækst
Så tit skal du skifte tandbørste, håndklæder, nat- og sengetøj
Derfor skal du ikke tørre dit vasketøj indenfor
Kendte tvillingemødre:
Artiklen indeholder affiliatelink