Skønhed
23. september 2015

Dit ansigt afslører din ægløsning

En undersøgelse viser, at dit ansigt kan afsløre, om du har ægløsning. Læs mere her!
Af: Line Kalum Hermansen
Ægløsning

Foto: AOP

Røde kinder er et tegn på ægløsning

Når vi har ægløsning, er det meget forskelligt, hvordan eller om vores kroppe reagerer på det. Nogle kvinder kan mærke små ændringer; fx dårligere humør og en anderledes opførsel. Mængden af udflåd kan ligeledes give dig et tegn på, at du har ægløsning.

Men nu skal du også have fokus på dit ansigt, hvis du går og drømmer om at blive gravid. Et nyt studie viser nemlig, at du får rødere kinder og større pupiller, når du har ægløsning.

Frem med luppen
I forsøget fotograferede de 22 unge kvinder på 13 forskellige tidspunker i deres cyklus. Forskerne fandt ud af, at kvinder ændrer farve i ansigtet og størrelse på pupiller i løbet af deres cyklus.

Omkring ægløsning har kvinderne rødere kinder og større pupiller, hvilket skal være med til at gøre dem mere attraktive i mændenes øjne.

Mere attraktive i mænds øjne
Det hænger godt sammen med det berygtede lap-dance studie fra 2007, hvor Geoffrey Miller fik en gruppe professionelle dansere til at notere start-og slutdato på deres menstruation samt mængden af deres drikkepenge.

Efter to måneder viste forsøget, at når danserne var mindst frugtbare, tjente de i gennemsnit ca. 250-350 kr./time i drikkepenge, mens de tjente ca. 450 kr./time, når de var tæt på en ægløsning.

Det var et interessant forsøg, der viste, at kvinder altså er mest attraktive, når de er tæt på ægløsning, eller når de har ægløsning. Andre studier har vist at kvinders duft, stemmeleje og lyst til at gå mere udfordrende klædt, skærpes under ægløsning.

Læs mere om:

Læs også