Her er hemmeligheden bag velopdragne børn
foto: Pantherstock
Børn har meget energi og bruger meget energi, fordi de skal udforske hele verden og har en masse at lære. Derfor er det utopi at forvente, at de altid sidder pænt ved bordet, aldrig får et skrigeanfald på upassende tidspunkter og aldrig løber, hvor de kun må gå.
Men hvis børnene er helt umulige, hyperaktive, har sociale og følelsesmæssige problemer samt koncentrationsbesvær, så kan det være, at der er for lidt styr på deres sengetider. Det skriver LiveScience.com.
Læs også: Tæm dit barns raserianfald - 12 tips
Samme tid hver aften giver rolige børn
En britisk undersøgelse viser, at en fast sengetid hver aften skaber mere ro hos børn, og selvom man er kommet ud på et skråplan med skiftende sengetider, så vil man hurtigt se en positiv forandring, hvis de faste sengetider genindføres.
Læs også: Sådan får du en ulvetime uden skrig og skrål
Undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i online-tidsskriftet Pediatrics, er en analyse af en stor mængde data indsamlet i det britiske Millennium Cohort Study blandt mere end 10.000 børn.
Mødre og lærere skulle vurdere
Mødrene til disse børn havde ad flere omgange (da børnene var tre, fem og syv år) bl.a. oplyst, om børnene havde faste sengetider i hverdagene, og hvornår de kom i seng. Derudover skulle mødrene og børnenes lærere vurdere de syvårige børns adfærd, sociale evner, koncentrationsevner og deres niveau af hyperaktivitet.
Læs også: Få en rolig morgen med børnene
Forskerholdet kunne fastslå, at ni procent af de syvårige ikke havde faste sengetider, og at der var en klar sammenhæng mellem uregelmæssige sengetider og problemer med børnenes adfærd generelt. Derudover blev der også større og større problemer, jo flere år der gik med skiftende sengetider.
Ud over at varierende sengetider var et stort problem for børnene, så var sene sengetider det også. Det værste var dog de skiftende sengetider.
I seng kl. 19.30 - hver aften
Forskningen viste ikke, hvilket sengetidspunkt det var bedst at holde sig til, men små børn skal sove mellem 10 og 12 timer om natten, hvilket betyder, at børn, der skal op kl. 6.30 med fordel kan puttes omkring kl. 19.30.
Måske tidligere hvis de virker trætte om morgenen, og måske lidt senere hvis de over en længere periode har svært ved at sove igennem.
7 søde sengerutiner - der virker!:
7 søde sengerutiner - der virker!
Andre artikler om små børns søvn:
Få din baby til at sove med De 5 S'er
I disse perioder sover baby mere uroligt
Det kan påvirke søvnen, når din baby (0-15 mdr.) tager et tigerspring
Sådan får du dit barn til at blive i sin seng