Stil
17. oktober 2017Boliginspiration: Fuld fart på farverne
Der er fuld fart på farverne dette efterår, og har du endnu ikke malet en væg eller to, er det om at komme i gang. Farverne er kommet for at blive – og det gælder både på vægge, møbler og accessories. Kast dig over farvekortet og find ud af, hvilke farver der passer bedst til dit hjem. Nogle er bedst på en enkelt lille ting, der skaber blikfang, mens andre gør sig godt på hele vægge.
Af: Nadja Wehlitz
Foto: Pernille Enoch/wehlitzenoch.dk
Kast dig over farvekortet og find ud af, hvilke farver der passer bedst til dit hjem BLÅ Skab et sofistikeret look med nuancer af blå. Hold dig til de mørke og støvede udgaver af farven, og supplér med et enkelt element i en skrap koboltblå. Mal fx en enkelt stol eller benene under dit bord og se, hvor catchy det er. GUL Den gule er en af de helt store trend-farver i år. Lige fra solskinsgul til den mørke karryfarvede, der går godt i spænd med andre mørke it-farver. Brug fx puder til at tilføre lidt gult til din bolig.
RUST Rust eller terrakotta hitter dette efterår. Den brændte farve ses på masser af uglaseret keramik, men også på glas og tekstiler har rust slået igennem, da den bringer glød ind i de nordiske hjem.
RØD Den røde farve har oplevet en genopblomstring. Først skete det for de mørke bordeauxtoner, og senest har den knaldrøde farve fundet vej tilbage til møbler og boligaccessories. De mørke, støvede røde farver er flotte på hele flader som fx vægge, mens den knaldrøde virker bedst som et enkelt møbel eller som en blikfang i et stilleben. Maler du væggen, så prøv at male panelet i samme farve. SE OGSÅ: Få træ og farver ind i dit hjem GRØN Grønt er godt. Både for øjet og for indeklimaet, hvis man vælger planter som det grønne indslag i hjemmet. Lav fx et smukt stilleben af accesories i forskellige grønne nuancer, og pift det op med grønne grene og planter. ROSA ... eller nude. Den feminine farve fås i flere nuancer og er et lyst og let modspil til de mørke farver som fx bordeaux. Dosér farven med mådehold, hvis du ikke ønsker, at udtrykket bliver for sødt. I GALLERIET HERUNDER FÅR DU TIPS TIL, HVORDAN DU FÅR FARVER I DIT HJEM
ADRESSELISTE
Lyngby Porcelæn