Brød og bagværk
8. oktober 2012

Små marmeladekager

Sprøde, ikke så søde mormorkager, der kan spises som småkager eller lægges sammen med en fast marmelade eller nøddecreme (det er selvfølgelig lidt sødt!). Jeg har bagt dem lidt store og tykke, men du kan variere størrelsen
Af: Susanne Palmqvist
Små marmeladekager

Foto: Anders Schønnemann

(ca. 14 sammenlagte kager, efter størrelse)
MØRDEJ:
125 g smør
225 g hvedemel
90 g sukker
1 æg (M)
1 nip salt
evt. lidt vanilje

FYLD:
fast hindbærmarmelade eller nøddecreme (Nutella)

Smuldr smør og mel sammen. Kom sukkeret i sammen med salt og evt. vanilje, og saml dejen med det sammenpiskede æg (dejen laves nemt og hurtigt i en foodprocessor/hurtighakker). Sæt den koldt i ½ time. Tag den ud, og vent 5-10 minutter. Rul den ud på et melet bord. Stik kagerne ud med en rund/bølget form på 8-10 cm. Lav evt. et hul i midten på halvdelen af kagerne. Bag dem øverst i ovnen ved 190° i 15-20 minutter. De skal være lysebrune. Lad dem køle helt af på en bagerist, og opbevar dem i en tæt dåse. Læg dem sammen med et tyndt lag marmelade eller Nutella, lige før de skal spises.

Prøv også: Biscotti med nøddecreme

https://imgix.femina.dk/legacy/media/514117e116c34a88a77872ed7c5134b5.jpg

Læs også