Selvudvikling
26. oktober 2017

The Curvy Con: Har været med til at bane vejen for plus size-modeller i modebilledet

De to amerikanske plus size-bloggere bag konferencen og eventet The Curvy Con, Chastity Garner og CeCe Olisa – har i høj grad været med til at bane vejen for, at kurvede modeller ikke mere er et særsyn i modebilledet og på catwalken.
Af: Christina Forsberg
The Curvy Con har banet vejen for mere diversitet

foto: The Curvy Con og Dia & CO.

Du har set modeller i alle størrelser på catwalken til modeugerne, måske spottet en størrelse 48 på samme hylde som en størrelse 36, og sørme om en plus size-kvinde ikke også kan ses i en kjole fra en 2017-kollektion.

Men har du tænkt over, at nogle har kæmpet og banet vejen for, at dette i dag ikke er et særsyn? En af frontløberne på vejen mod større diversitet inden for størrelser i modebilledet er The Curvy Con – det står for The Curvy Confidential. Bag denne konference/dette event står de to amerikanske plus size bloggere, Chastity Garner og CeCe Olisa, der i 2015 fik ideen til at lancere en årlig halvdags-konference, der satte fokus på plus size-mode i alle dens afskygninger. Bloggere, fashionistaer, YouTubere, shopaholics mødtes til inspirerende tid fokuseret kun på plus size-mode. I dag er The Curvy Con en to-dages årlig og indflydelsesrig konference/event, der fylder flere etager af NYC’s Metropolitan Pavilion.

https://imgix.femina.dk/ny_billede_skabere.jpg

Plus size kvinder har også penge

En af skaberne af The Curvy Con, Chastity Garner siger:

- Der var slet ikke noget lignende inden for vores niche. Og kodeordene for eventet er: shopping, paneldiskussioner og et godt program.

Herunder ses f.eks. de to stiftere, der taler med skuespilleren Chrissy Metz (i midten).

https://imgix.femina.dk/ny_curvy_con.jpg

I år blev konferencen flyttet fra juni til september for at knytte sig til modeugen i New York. Og The Curvy Con holdt i år deres første runway-show med tøj fra deres sponsor, Dia & Co, som er et plus size online-styling-bureau, der også sælger plus size-tøj. Dia & Co havde allerede skabt fokus omkring brugen (eller snarere den for lille brug) af kurvede modeller under modeugen. Styling- og tøj-bureauet havde nemlig indrykket en helsidesannonce i The New York Times som en del af en større kampagne, Move Fashion Forward, der skal skabe kendskab til og støtte plus-size-moden. Annoncen kan ses herunder:

https://imgix.femina.dk/dia_annonce_ny.jpg

I paneldiskussionen, der fulgte modeshowet, var der ikke tvivl om blandt deltagerne, at noget er sket. Ændringer til det bedre, der kan spottes som små lysende blink overalt i modeverdenen.

- Dette er ikke en trend, sagde en af paneldeltagerne, som også kunne fortælle, at 67 % af de amerikanske kvinder er plus size.

- Penge er altid en døråbner, og alle de mange mode-brands har ikke råd til at overse denne gruppe.

LÆS OGSÅ: Så mange plus size-modeller indtog modeugen i New York

En undersøgelse som Dia & Co har foretaget bekræfter dette. Som en del af Move Fashion-Forward-kampagnen publicerede de en undersøgelse blandt 1.500 plus size-kvinder, som viste, at 72 % af disse kvinder mente, at modedesignerne ikke designede tøj til gennemsnits-amerikaneren. Og hvad mere er, så ville 78 % af de adspurgte plus size kvinder være villige til at bruge penge på tøj, hvis designerne havde tilbuddet om plus size-design. Undersøgelsen viste, at plus size-markedet i 2016 var mere end svimlende 21, 1 billioner dollars værd – og dette var en forøgelse på 7 procent fra 2015.

Undersøgelsen viste desuden, at de designere, kvinderne helst så designe plus size-tøj, er Kate Spade, Tommy Hilfiger, Kenneth Cole og Diane von Furstenberg. Af disse nægtede Kate Spade at kommentere. Og de andre designere vendte aldrig tilbage på forespørgslen.

Så jo, jo, meget er sket … men meget kan endnu ske – og burde ske! Om ikke for andet så af økonomiske årsager.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også