9 skønne råd – særligt til dig med kurver
foto: Shutterstock
2017 lakker mod enden, hvad enten du vil det eller ej. Og det er på tide at tænke lidt over, hvad det nye år skal bringe, og hvilke livsværdier, du gerne vil have ind i dit liv. Nogle kalder det nytårsforsætter, men det lugter lidt for meget af rygestop og vægttab, så måske skulle vi hellere kalde det gode livsråd. Disse er særligt til den kurvede kvinde, men alle kan få glæde af dem.
PRØV DISSE 9 RÅD:
1. Lev rent
Prøv at undgå unødvendige og skadelige ting i din mad, din sodavand, drink osv.
2. Tænk i farver
Kurvede kvinder har en tendens til at undgå farver for ikke at stikke for meget ud, men prøv at klæde dig i den flotteste orange nederdel for at booste din selvtillid – du vil ikke fortryde det.
3. Lyt til dit hjerte
Lav dine egne regler. Lyt til dit hjerte. Gør det, der giver dig glæde. Reducer antallet af kropsskammende idioter i dit liv. Nyd al den glæde, din krop kan bringe. Find en glædesfyldt bevægelse, hvis du er til sådan noget. Men gør det nu for dig SELV og for din egen glæde og fornøjelse, ik’? Lad endelig være med at gøre det fordi du vil opnå et bestemt tal på en skala, som du tror, vil bringe dig SÅ megen glæde. Vær nu sød ikke at vente med at tage det tøj på, til du har nået det tal på skalaen. Tag tøjet på nu!
4. Lev sundt
Livet er uforudsigeligt og kort – der er ingen grund til at gøre det kortere, end det behøver at være. Spis sundt og rent, kom flere grøntsager, frugt og fibre i din kost.
5. Tænk positivt
Undgå, og udryd enhver centimeter dårlig energi, den nedbryder bare dig og din selvtillid. Ikke mere stress-spisning heller, gå i stedet en tur. Ikke mere kropsskam.
6. Elsk din krop
Find nye måder at elske dig selv på, og lad ingen tage det fra dig. Lad dig inspirere af andre, der gør det samme.
7. Gå off-line
Skab forbindelse med mennesker omkring dig, ikke virtuelt. Gå en tur, kør en tur, løb en tur. Føl vinden, sæt pris på naturen.
8. Vis din mave
Det Synlige Maveområde er historisk set det område, kvinder ønsker at skjule mest. Dyrk maven, sæt pris på den. Vis lidt ekstra hud frem, og boost din selvtillid.
9. Læs en bog
De fleste mennesker læser faktisk ikke, de har ikke tålmodigheden. Men prøv at træde ud af din comfort zone, og få fat i nogle gode bøger.
Læs også: Tør du prøve disse fem udfordringer fra den krops-positive aktivist?
Kilde: Aboutthatcurvylife