Pakkekalender: Hvad fungerer bedst for børnene?

Det er jo så hyggeligt: Vintermørke og fyldte julesokker – og det ekstra store julelys, der tændes i ungernes øjne, når kalendergaven skal pakkes op.

Pakkekalender: Hvornår er børn gamle nok?

Og vi husker måske netop dét fra vores egen barndom, og når vi selv bliver mødre, kan det næsten krible i fingrene for at komme i gang med julehyggen med vores egen lille familie.

Men spørger man psykolog Heidi Agerkvist, som har speciale i børnefamiliehverdagen og forældreskabet, så er det en god idé at vente med pakkekalenderen til børnene er 4-5 år gamle:

- Hvis man som forældre gerne vil give pakkekalender, fordi man selv synes, det er dejligt og hyggeligt at se barnet pakke op, så vent til de er 4-5 år, siger hun til mama.

- De 0-2 årige forstår ikke nødvendigvis konceptet og det kan nemt tippe over i at blive et projekt, der egentlig ikke er for barnets skyld. Hvis du laver pakkekalender til et lille barn, så gør det meget simpelt med fx en rosinpakke, én blyant osv..

LÆS OGSÅ: 18 kreative indpakningsideer til din pakkekalender

Hvad er bedst: Pakkekalender om morgenen eller aftenen?

Hverdagsmorgener i en børnefamilie kan være en travl affære, og det kan være svært lige at finde den rolige julestemning frem, når pakken skal åbnes. Men morgener er bare bedst, når det kommer til dagens gevinst fra pakkekalenderen:

- December er i forvejen én lang spændingsopbygning, så hvis man hver dag skal kigge på en gave, man først må få om aftenen, så kan det næsten kun blive for meget at kapere for et lille barn, mener Heidi Agerkvist.

LÆS OGSÅ: Julekalender: Disse kan du se med ungerne i år

Pakkekalender: Det handler om kærlighed, men …

Det er så dejligt at give – og endnu dejligere at give til dem, vi elsker højst. Men, spørger man Heidi Agerkvist, så er det værd lige at overveje, hvad det egentlig er, vi vil med den pakkekalender:

- Dybest set handler det om kærlighed. Om at ville vores børn det godt og give dem en hyggelig december, men desværre sker der tit det, at man som forældre ender med at synes, at det alligevel løb lidt op økonomisk med alle de gaver, og at det tog længere tid og egentlig blev lidt en belastning til sidst, siger hun.

- Derfor skal der ikke så meget til, før man som forældre ikke synes barnet eller børnene er taknemmelige nok, og så bliver det, der skulle være hyggeligt, præget af frustrationer og måske konflikter.

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns kærlighedssprog

En del af gaveræset

Vi kender det jo godt: Det skulle have været ren hygge, men så kom livet lidt i vejen, og det blev lidt forhastet og måske endda meget dyrt.

- Det er værd at være opmærksom på, at vi som forældre, der laver pakkekalendere, selv er med til at understøtte det “gaveræs" og den "materialistiske klang", som julen har fået, og som mange forældre er ærgerlige over og ikke ønsker at give videre til deres børn. Så overvej hvad din bevæggrund er for at lave pakkekalender eller adventskalender, hvad du gerne vil lære dine børn, og hvad der er din rolle og dit ansvar undervejs. Og vær opmærksom på, hvilke forventninger du kan komme til at lægge på børnene, siger Heidi Agerkvist.

LÆS OGSÅ: Børneværelse: 7 gode ideer (som ikke koster en bondegård)

Når der ikke er flere gaver

Og så er der den store gave-detox, når julen er ovre, sækken med gaver er tom - og julesokken ryger på loftet. Hvordan får vi børnene med på, at gaveregnen ikke fortsætter i al uendelighed?

- Det er det gode spørgsmål. Vi voksne kan jo både trække på vores erfaring, vores fornuft og vores forståelse for tid. Det kan børn ikke i samme grad. Derfor er det ikke så mærkeligt at de reagerer, når gavestrømmen lige pludselig stopper fra den ene dag til den anden. Det kan tage lidt tid at vænne sig til. Her er det vigtigt, at spare på de fornuftige forklaringer og i stedet møde barnet på frustrationen og savnet, siger Heidi Agerkvist

Så hvad siger vi, når vores barn er frustreret?

- Man kan sige:"Det kan jeg godt forstå, du synes er dumt. Det kunne også være hyggeligt, hvis der var gaver hver dag. Det er svært, når noget, der er så dejligt, stopper. Du må gerne sidde her hos mig, mens du er sur over det / ked af det / synes det er dumt".

- Eller: "Øv!! Jeg synes altså også virkelig, at det var hyggeligt med de gaver, og nu er der ikke flere. Det er øv. Måske kan vi finde på andet at lave lige nu, som også er hyggeligt".

- I stedet for at sige “Ja, men du kan jo nok forstå at…..” - for det kan barnet ikke lige der. Eller “det er ikke noget at blive ked af det over”, for det er det i barnets verden.

Om eksperten: Heidi Agerkvist er psykolog og har speciale i børnefamilielivet, forældreskabet og parforholdet. Se mere om hende her: www.heidiagerkvist.dk