Mad
16. november 2017

Sellerideller og grønkålssalat med perlebyg

Grove grøntsager i både salat og deller – så kommer du godt og sundt i gang med ugen. Her får du opskriften på sellerideller og grønkålssalat med perlebyg
Af: Emma Martiny
sellerideller

Foto: Nina Malling, skovdalnordic.com

Sellerideller og grønkålssalat med perlebyg

Tid: 30 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 300 g knoldselleri 30 g friskrevet parmesan 1 fed hvidløg 1 løg 2 æg 1 dl finvalsede havregryn salt og friskkværnet peber smør og/eller olie til stegning
GRØNKÅLSSALAT 3 dl perlebyg 5 stilke frisk grønkål 50 g valnødder 30 g tørrede tranebær
DRESSING 3 spsk. mayonnaise 1 spsk. honning 1 spsk. dijonsennep 1 spsk. citronsaft salt og friskkværnet peber PRØV OGSÅ: Vild med de grove sellerideller? Så prøv også disse sprøde rodfrugtdeller med grønkålsraita og parmaskinke

Opskrift - sådan laver du sellerideller og grønkålssalat med perlebyg

1. Skræl selleri, og riv den fint. Riv parmesan fint. Pil og pres hvidløg. Pil løget, og riv det. Rør selleri, parmesan, hvidløg, løg, æg, havregryn, salt og peber sammen til en fars i en skål. Form ca. 14 frikadeller, og steg dem i smør og/eller olie på en pande, til de er faste og lysebrune. 2. DRESSING: Ryst eller rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag den til. 3. GRØNKÅLSSALAT: Kog perlebyg efter anvisningen på pakken, og lad den køle lidt af. Skyl grønkål, og riv bladene fra stilkene. Kom kålbladene i en stor skål. Hæld dressingen over, og massér den ind i kålbladene med dine hænder, indtil kålen bliver blød. Tilsæt kogt perlebyg, og vend rundt. Rist valnødderne på en tør pande; hak dem groft, og drys dem over salaten sammen med tranebær. Servér sammen med de lune sellerideller. TIP: Grønkålssalaten smager også skønt til almindelige frikadeller med svinekød. Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Lasagne med butternutsquash – Få opskriften her

Onsdag: Æggekage med ristede rosenkål og bacon – Få opskriften her

Torsdag: Kulmule med salvie og ristet blomkål – Få opskriften her

Fredag: Coq au vin – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også