Du bliver ikke noget særligt ved at stræbe efter det perfekte

Du bliver først noget særligt, når du hviler i dig selv

Vi lever i en tid, hvor mange af os stræber efter at være noget særligt. Vi skal præstere noget særligt, bo særligt, klæde os særligt og også gerne være særligt smukke, tynde og sportstrænede. Og det stiller store krav til os. Hvor det førhen var ekstraordinært at få højeste karakter til en eksamen, forventer vi i dag et 12-tal. Og samfundsudviklingen går i retning af en stadig større fokusering på præstation og konkurrence.

Det mener psykolog og psykoterapeut Hanne Brit Aagaard. Hun har mange yngre kvinder og mænd i sin praksis, der kommer, fordi de har det dårligt med sig selv og ikke kan leve op til de høje krav om at være noget særligt. Ifølge psykologen er der flere samfundsmæssige forklaringer på, at vi skal være noget særligt.

– En del af forklaringen er, at der stilles meget høje krav på arbejdsmarkedet i dag, og konkurrencen om de gode jobs er skærpet. Det store fokus på præstation og udseende er dog i høj grad også medieskabt. Vi hører og læser hele tiden om mennesker, der gør noget ekstraordinært, og som lever et glamourøst liv. Og så det ikke længere godt nok bare at være almindelig.

LÆS OGSÅ: 10 råd til, hvordan du lærer at elske din krop

Spiseforstyrrelser og angst

Det kan ifølge Hanne Brit Aagaard få alvorlige konsekvenser, når man forsøger at være noget særligt. Hvis man går meget op i at være noget særligt ud fra samfundets krav og andres forventninger, er man ydrestyret. Når det ydre bliver så stærk en kraft i en, at det indre bryder sammen, kan der i yderste konsekvens opstå psykisk sygdom. Det kan udmønte sig i spiseforstyrrelser, depression og angst, fortæller Hanne Brit Aagaard.

Hvis alt kun drejer sig om det ydre og ens fremtoning, kan det være svært at leve op til hele tiden, og man kan have en stor angst for, at det hele bryder sammen. Angsten for afsløring bliver den drivende kraft og vokser i takt med, at det bliver stadig sværere at opretholde en facade. Nogle udvikler et misbrug af alkohol og stoffer for at holde virkeligheden på afstand.

Vi er alle kopier

Når alle stræber efter at være perfekte og særlige, så sker der ifølge Hanne Brit Aagaard det, at normen for, hvornår man er særlig, bare hæves. Resultatet er, at ingen er særlige, men at vi alle bare er kopier og wannabes.

– Man bliver ikke særlig af at forsøge at være særlig. Nogle mennesker er særlige, fordi de er originale, kreative osv. De særlige mennesker er kendetegnet ved, at de er sig selv. De virkelig særlige lever ofte på kanten af samfundet socialt og samfundsmæssigt. Store kunstnere som H.C. Andersen og Karen Blixen er eksempler på særlige personligheder. Man kan være noget særligt på mange måder ved at skille sig ud fra mængden, men det, der gør en til noget særligt, er, at man ikke forsøger at leve op til omverdenens krav og forventninger, men at man har en indre kraft, som man forsøger at udleve.

Det drejer sig altså ikke om at udtænke, hvordan man kan gøre sig særlig, men om at leve ud fra sine indre værdier og integritet.

Kræver mod at være særlig

Vi kan instinktivt mærke, når vi står over for et menneske, der er i god kontakt med sig selv, og det gør i sig selv det menneske til noget særligt. Det kræver et vist mod, som tit hænger sammen med modenhed, at turde være sig selv på godt og ondt.

– Det at ville være noget særligt er et paradoks psykologisk og biologisk set. På den ene side er den største trussel for os mennesker at blive udstødt af fællesskabet, og det er derfor afgørende for os at være en del af gruppen. På den anden side betyder trangen til at være noget særligt at skille sig ud fra gruppen. Så måske stikker trangen til at skille sig ud ikke lige så dybt som trangen til at høre til, når det handler om at være noget særligt. Og så ender vi som kopier.

Vejen til et realistisk selvbillede

Nogle gange skal der en drastisk hændelse til, før man vågner op og gør noget ved den facade, man har bygget op for at være noget særligt. Man går måske konkurs, kæresten dropper en, man mister sit job eller dumper til en eksamen. Det kan være startskuddet til at reflektere over sig selv og begynde at se sig selv mere klart og nuanceret. Det kan dog også komme snigende som en indre uro, tristhed, tomhed eller rastløshed. Eller når man ikke længere føler et sus af at købe noget nyt eller få højeste karakter.

– Det handler om at blive bevidst om, hvad der er ydre værdier, og hvad der er sunde indefrakommende værdier. Og så blive klar over, at der ikke er nogen tilfredsstillelse i kun at dyrke det ydre.

Fordelene ved at begynde at orientere sig indad i stedet for at være styret af omverdenens forventninger og krav er mange.

– Man kan slappe meget mere af, når man ikke behøver at leve op til at skulle være perfekt og noget særligt. Man får større plads til at mærke sig selv og være sig selv på godt og ondt. Det betyder langt større bevægelsesfrihed og langt færre begrænsninger, fortæller Hanne Brit Aagaard.