Stil
8. december 2017

9 ting, du kan huske fra din barndoms jul

Hvis ikke du allerede er ved at komme i julestemning, så sikrer de her 9 ting dig med sikkerhed en nostalgisk stemning af jul helt fra barndommen.
Af: Mie Stange
9 ting, du kan huske fra din barndoms jul

Foto: Frederikke Heiberg, Mette Wotkjær, Pernille Kaalund og Tia Borgsmidt.

9 ting, som vil tilbagekalde dig til din barndoms jul og sikre dig en lunefuld julestemning.

Julen er for mange en højtid fyldt med traditioner videreført gennem generationer. Der findes ikke noget bedre end at tænke tilbage på dejlige minder fra barndommens jul med nisselandskaber og julestrømper. Derfor giver vi dig her 9 juletraditioner, der både får dig til at smile af nostalgi, og som sagtens kan indgå i din julepyntning i dag på en ny og flot måde.

1. Nisselandskabet

Nisselandskabet er en sand klassiker og indbegrebet af barndomsjul, hvor vat i rigelige mængder og en masse røde piberensernisser på små trækælke fik lov til at pryde husets mange vindueskarme. Et nisselandskab kan du sagtens lave hyggeligt og fint, også uden piberensere. Bliv inspireret til to fine og stemningsfyldte nisselandsskaber nedenfor. Lav dit eget vinterlandskab i en gammel trækasse med mos, små juletræer, lys og udvalgte små fine juleting - på den måde får du det perfekte nyfortolkede nisselandskab som stilleben til dit hjem.

Du kan også lave det klassiske vinterlandskab som dette års pakkekalender. Lav små æsker til huse og undlad julerøde nisser og vat – og du har det fineste vinterlandsskab som pakkekalender til din vindueskarm.

https://imgix.femina.dk/vinterlandsskab_ny.png

2. Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger

Det bliver bare ikke en rigtig jul, hvis ikke der hænger en rød eller grøn tromme på en af grenene på juletræet. Trommen er fin som pynt på træet, men de er bestemt også dekorative til julegaveindpakningen.

https://imgix.femina.dk/tromme_ny.png

3. Pakkekalenderen på trappen

Har du en trappe? Så hæng dette års pakkekalender til ungerne eller manden på trappens gelænder. Det er dekorativt og pynter i hele december.

Hæng pakkerne op med bånd, eller gør som på billedet og hæng julesokkerne op ved siden af hinanden.

https://imgix.femina.dk/julesokker.png

4. Mistelten

Der er ingen rigtig jul uden en mistelten og et lille kys.

Den kærlighedshungrene plante er fin og enkel, og den tilfører samtidig lidt ekstra grønt til hjemmet.

https://imgix.femina.dk/mistelten.png

5. Juleplatter – brug de gamle platter til jul

Hang der også juleplatter hos dine bedsteforældre?
Måske er du så heldig nu at have arvet dem, hvilket giver dig en fantastisk mulighed for at bruge dem i borddækningen til julens mange festligheder. Hvis du i forvejen har service fra Royal Copenhagen i musselmalet eller et andre fine stel, så kan du snildt mikse dem med juleplatterne i den karakteristiske blå farve.

https://imgix.femina.dk/juleplatter.png

6. Julesokken

Julesokken er fin som pynt på dørhåndtaget til børnenes værelser eller hængende på et skab. Måske er du selv så heldig, at julemanden stadig kommer en tur forbi din strømpe.

https://imgix.femina.dk/julesok_0.png

7. Halm og julekrybber

Julekrybber med halm og figurer af Jomfru Maria og Jesus i krybben er også en af de traditioner, vi ikke kan komme udenom som en af barndommens helt store glæder. Gør det dog lidt anderledes, end dengang da du var barn. Nedenfor ses for eksempel en fin pakkekalender med 24 træfigurer med blandt andet Jomfru Maria, Jesus, engle og dyr.

https://imgix.femina.dk/krybbespil_0.png

Find krybbespillet lige her!

8. Ryst snekuglen

Glaskuglerne man kunne blive ved med at kigge på. De er dekorative og fine med dryssende sne eller glimmer. Gemmer du stadig på en af snekuglerne fra din barndom, så sæt den sammen med grangrene og kogler – på den måder skaber du kreativt et personligt stilleben til julen.

Har du ikke længere en snekugle, så kan du sagtens finde en ny på nettet.

https://imgix.femina.dk/snekugle.png

Find snekuglen fra Bloomingville lige her!

9. Nisserne - julens vogtere, som bare skal være der

Porcelæn eller strikkede? Kravlende eller siddende? Nisserne er for mange lig med en ’rigtig’ jul. Lidt grimme, skæve, leddeløse og med et plastikhoved, filttøj i rød, grøn og grå og gerne et par klodsede træsko frembringer nisserne en hyggelig julestemning i de fleste af vores hjem. Og spørger man os, har de altid en plads til jul - uanset hvor ledløse de er blevet. Med en eller to nisser fra barndommen i huset sikrer du en hyggelig julestemning med et strejf af nostalgi, der tager os lidt tilbage til barndommen.

SE OGSÅ: Årest julemarkeder 2017!

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs også