Mad
12. juli 2012

Kalvesteg med nye grøntsager og ricottacreme

Ugens torsdagsopskrift er kalvesteg med nye grøntsager og ricottacreme. Få opskriften her
Af: af Louisa Lorang
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/ugens-madplan/2012/07/1228-madplan/1228-mad-torsdag-copy-2.jpg

Foto: Anders Schønnemann

Forbered dig på luksus-torsdag. Nemt, skønt og helt fantastisk sommermad. Del med den sødeste, du kender!

1 kalvesteg af f.eks. kam eller tyndsteg, 700-800 g
lidt olie til stegning
salt og peber

RICOTTACREME:
150 g ricotta
1 tsk. fintrevet økocitronskal
¼ dl citronsaft
¼ dl olivenolie
20 g revet parmesan
salt

GRØNT:
1 dl vand
1 spsk. smør
2 tsk. salt
1 bundt små gulerødder
150 g slikærter
2 dl bælgede ærter
½ bundt dild, hakket

TILBEHØR:
kogte nye kartofler

Brun stegen godt i lidt olie på en varm pande. Steg den færdig i ovnen ved 170°, til den er 56-58° i midten. Lad den trække i 20 minutter, og skær den tyndt. OBS: Gem ca. 300 g til fredag!
Pisk ricotta, citronskal, citronsaft, olivenolie og parmesan sammen med et piskeris, og smag til med salt.
Kog vand, smør og salt op i en dyb pande, og kom gulerødderne i. Damp dem i 2 minutter under låg. Tilsæt slikærter og bælgærter, og damp i yderligere 1 minut. Vend grøntsager og kogelage med dild.
Servér straks kalvesteg, kartofler, grønt og ricottacreme.

Opskriften er til 2 personer

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/066a93db18634ade88ae780e48fd5a73.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/73ef76a06a4141278b92e995a3555186.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/3743593b17284cb7a2a5d43254e44fcb.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/208f1cde50064783a5fb1f329a425af9.jpg

Læs også