Popkultur
16. september 2013

Mød SØNDAGs stjernekokke

I de næste 6 uger du kunne samle madkort med masser af opskrifter fra SØNDAGs stjernekokke, Anne Hjernøe, Brdr. Price, Henrik Boserup, Jamie Oliver, Mette Blomsterberg, Timm Vladimir og Nanna Simonsen – og du kan vinde lækre præmier
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/stjernekokke/612x350-stjernekokke.jpg

De næste 6 uger kan du sammen med SØNDAGs stjernekokke samle madkort med masser af inspiration til de næste mange lækre og velsmagende måltider. Du vil få opskrifter på forretter, opskrifter på hovedretter og opskrifter på desserter.

Hvem er din favoritkok? Vær med til at kåre SØNDAGs favoritkok - afgiv din stemme HER og deltag samtidig i konkurrencen om lækkert Mynte Stentøj til en værdi af 5000 kroner

Det er SØNDAGs stjernekokke - Anne Hjernøe, Brdr. Price, Henrik Boserup, Jamie Oliver, Mette Blomsterberg og Nanna Simonsen - der har lavet opskrifterne, som du får sammen med dit blad fra uge 40 til og med uge 46. Og i den første uge får du naturligvis også en fin samlemappe, så du kan samle alle opskrifterne fra SØNDAGs stjernekokke.

SØNDAGs stjernekokke: Anne Hjernøe

Anne Hjernøe er egentlig uddannet journalist, men er bedst kendt fra programserien "AnneMad", hvor hun fra sit eget køkken i Århus - og fra udlandet viste, hvordan man kan sammensætte måltider af flere små retter. Hun har desuden skrevet flere kogebøger, blandt andet AnneMad med mere, som opskrifterne i samleserien SØNDAGs stjernekokke stammer fra.

Læs mere om Anne Hjernøe på hendes hjemmeside

SØNDAGs stjernekokke: Brdr. Price

James og Adam Price bedre kendt som Brdr. Price er især kendte fra seersucceserne Spise med Price på DR. Adam Price arbejder desuden som manuskriptforfatter og han har blandt andet lavet Borgen. Derudover er han dramatiker og madanmelder, mens storebror James Price er komponist og kapelmester. Begge er meget interesseret i gastronomi, og ud over de populære tv-programmer har de også udgivet en håndfuld kogebøger samt åbnet restauranter i København.

SØNDAGs stjernekokke: Henrik Boserup

Henrik Boserup er blandt andet kendt fra underholdende madprogrammer som Vis mig dit køleskab og Boserups Kærlighed - og aktuelt som dommer i TV3's Masterchef. Han har desuden skrevet flere kogebøger, blandt andet Boserups Kærlighed og senest Grill og har drevet flere restauranter og været køkkenchef på Hotel D'Angleterre.

Læs mere om Henrik Boserup på hans hjemmeside

SØNDAGs stjernekokke: Jamie Oliver

Den engelske kok Jamie Oliver er kendt for sin ukrukkede måde at lave mad på. Hans Det er bar' mad-programmer var nytænkende, og den unge hurtigt-hakkende og -snakkende englænder har siden gået sin sejrsgang over hele verden med underholdende og udfordrende madprogrammer og kogebøger. Opskrifterne i samleserien SØNDAGs stjernekokke kommer fra bogen Jamies mad på 15 minutter.

Læs mere om Jamie Oliver på hans hjemmeside

SØNDAGs stjernekokke: Mette Blomsterberg

Mette Blomsterberg er uddannet konditor og nyder i dag stor popularitet for blandt andet DR-programmer som Det søde liv og Kongerigets kager og Den Store Bagedyst. I mange år drev hun Café Glyptoteket i København, men har i dag sin egen kage- og dessertforretning i København. Hun har også udgivet en del bøger, bl.a. bestsellerne Blomsterbergs søde sager, Blomsterbergs lækkerier og Politikens bog om dessert.

Læs mere om Mette Blomsterberg på hendes hjemmeside

SØNDAGs stjernekokke: Nanna Simonsen

Nanna Simonsen er madskribent for blandt andet Berlingske Tidende og forfatter til en lang række kogebøger. Sammen med Camilla Plum udgav hun i 1983 Emma gad, vi gider ikke, som er en af de bedst solgte kogebøger i nyere tid. Senere er fulgt titler som Nannas smørrebrød og Smag på Danmark, som er en stor kærlighedserklæring til vores land, mad og råvarer. Senest er udkommet Mit køkken på landet, hvor opskrifterne i samleserien SØNDAGs Stjernekokke kommer fra.

SØNDAGs stjernekokke: Timm Vladimir

Timm Vladimir er skuespiller, amatørfotograf og tv-vært. Herudover vandt han i 2011 kokkeprogrammet Master-chef på TV3 og er nu køkkenchef og underviser i madlavning i Timm Vladimirs Køkken, som er madskole m.m. Han har netop udgivet sin første kogebog, Timms køkken - øvelse gør mester, hvor opskrifterne i samleserien SØNDAGs Stjernekokke kommer fra.

Læs mere om Timm Vladimir på hans hjemmeside

OBS!! Har du ikke sikret dig de første dele af samlesættet til SØNDAGs stjernekokke, så skriv en mail til abo@aller.dk eller ring til 72 34 20 54.

Læs også